Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’470
NORDLANDS AMT.
I Grønfjelddalen er kornet ofte uclsat for frost.
Øverst i Dunderlandsdalen saaes korn kun til gronfoder.
Poteter dyrkes som regel paa gaardene. Ogsaa ved de
hoiere-liggende mindre gaarde og pladse er der en og anden liden flæk
med potetager. Flere steder er poteterne udsat for frost.
Jorddyrkningen er i de sidste aar forsømt, fordi man har
arbeidet ved jerngruberne i Storforshei.
I senere tid er adskilligt nyland opbrudt.
Forbedrede redskaber er blevne mere almindelige.
Kornavlingen er i aftagende og avling af græs og gronfoder
tiltager.
Der er ingen meierier i Mo herred.
Ved flere gaarde i herredet er smaa haveanlæg med
kjøkkenurter og blomster.
Ribs og undertiden stikkelsbær kan modnes. Der dyrkes
lidt gulerødder, kaalrabi og lidt blomster.
Der er meget store udyrkede strækninger opover dalene i
Dunderlandsdalen, Plurdalen, Grønfjelddalen og Rovasdalen. Der
er meget større dyrkbare strækninger, end der allerede er
opdyrket.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 80 kr. og omkostningerne ved rydningen
af samme til 70 kr.; at opdyrke 1 maal antages i 19 0 7 at
koste fra 30 til 80 kr.
Der findes efter herredsstyrelsen 9 000 maal uopdyrket, men
dyrkbar jord; heraf eier staten 4000 maal. Der benyttes (i 000
maal til slaatteland og 3 000 maal til skogland. Der er større
myrstrækninger, men de fleste er ikke dyrkbare.
Hertil er at erindre, at det heder, at arealet af det land,
som er dyrkbart, men udyrket, er storre end det dyrkede; da
dette udgjør 27 000 maal, skulde arealet af dyrkbart land være
større, end herredsstyrelsen antager.
Havnegangene er som regel tilstrækkelige og gode; paa
mange steder er der i overflod til mangfoldige flere kreaturer.
Sætre er der ikke mere. Havnegangene gaar over i fjeldbeiter
og fjeldslaatter.
Græsset slaaes i slutningen af juli; oppe i dalførerne slaaes
hele august, september og helt til sneen kommer i begyndelsen
af oktober.
Det er især i den indre del af Mo herred, at havnegangene
er rigelige, tildels ypperlige. I de ytre strøg, omkring fjorden,
er de ikke saa gode. Afsidesliggende fjeldslaatter er der mange
steder i aaslierne, men adkomsten kan være tung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
