- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
469

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MO HERHED.

473

Tjærebrænding skaffer nogen indtægt, og der sælges ogsaa
næver til taktækning.

Staten eier de saakaldte haalogalandske almenninger.

Der er mange private skoggaarde: Ildgrubben, Brennaasen,
Plurhei, Skonseng, Elvebakken, Ruf sh olm, Bjørnaa, Hammernes og
Ravn aa.

Staten har kjøbt Rufsvold, Yttermark og de største
skoggaarde. Statens skoge i Mo er omtalt før (bind I, pag. 698,
701 og 704).

Herredet leverer meget storre trælast og smaatømmer og
raaved. Salg af brændeved er af betydning for herredet.

Til brændsel bruges ogsaa stenkul og koks.

Herredet sælger skurlast, baade med tilbehør, næver og bark;
men kjøber endel høvlet last.

Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 12 kr., for or

9 kr. og for gran 10 kr.

Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 22 ä 24
kr.; dimensionerne var 12 alen 6".

5 000 ä 10 000 maal skog tilhører udenbygdsboende og

10 000 maal udlændinger.

Der er kun lidt snaumark skikket til skogkultur.

Staten lader foretage indsamling af kongler til udvinding af
træfrø.

I Ranenelv i Mo herred blev i femaaret 1896—-1900
gjennemsnitlig flødet 1202 tylvter tømmer aarlig; gjennemsnitlig
dimension 8 alen 12". Af smaalast blev i gjennemsnit flødet ca. 700
tylvter stokkeved af gjennemsnitlige dimensioner 10 alen 6".

Lændser er der ikke.

I Mo herred er der flere større myrer, og nær de beboede
steder benyttes myrerne ofte til slaatteland.

Fjeldet mellem Dalselven og Andfiskvatn er temmelig
myrlændt, men farbart.

Om Andfiskvatn og langs elven, saavel ovenfor som
nedenfor vandet, er storre myrer, der delvis er ufarbare. Vestre del
af Vestre Mofjeld er ogsaa myrlændt, men farbart overalt.

Store myrer ligger syd for Store Akersvatn, øst for
Grund-vatn, vest og nord for Umbugten og i dalsænkningen mellem
Um-bugtens nordende og Akersvatn, ligeledes nord for Glonkabækken,
der løber til Umbugten, og i Østskaret. Flere af disse myrer er
bløde og vanskelige at befare.

Myrlændt er stroget om Tveraaen mellem Tvervatn og
Rod-vatn og paa nordsiden og østsiden af sidstnævnte vand.

Store myrer er der langs Lille Uma og i hele Kvitsteindalen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free