- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
474

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’474

NORDLANDS AMT.

hvor de er meget blode, især omkring Stortjern og Kjærtjern.
Fra Kvitsteindalen fortsætter myrerne langs østsiden af Kalvatn,
langs nedre lob af Heinbergelven. Paa østsiden af Lille Kalvatn
bruges myrerne til slaatteland.

Øst for Bæveraaen, syd for Virvatn og langs sydsiden af
Sletfjeldet ved rigsgrændsen er store myrer, der er temmelig bløde,
men dog farbare.

Store myrstrækninger er der i dalsænkningen øst om
And-fjeldene.

I stroget om Blerekvøtn og paa Blerekelvens sydside er der
store myrer, om Jordbækratn og nord for dette er der temmelig
myrlændt. En stor myr ligger paa Messingaagas vestside nogle
kilometer fra udløbet i Ranenelven. Strøget mellem Messingaagas
nedre lob og Ranenelven i øst er ogsaa temmelig myrlændt.

I Bjellaadalen er noksaa myrlændt, ligeledes i endel af
Tesp-dalen, især øst for Storklumpen og langs skraaningen af
Tesp-fjeldets søndre del.

Langs Stormdalselven fra et stykke nedenfor sammenløbet
med Lille Stormdalsaaga er større myrstrækninger, der er
ufarbare, ligesaa er større myrer om Slaataaga ufarbare.

Nord for Sibmaelvens udløb i Stormdalen er ogsaa store myrer.

I Blakkaadalen er flere steder myr, der dog ikke er af stor
udstrækning.

Ved Blakkaagas udløb i Rova’saaen er større myrer henimod
Lille Røvasaaen.

Myrlændt er strøget syd for Solfjeldet mellem Langvasaaga
og Ranenelven i retning af Ilhullet.

Risfjeldet mellem Langvatn, Langvasaaga og Ranenelven er
myrlændt, ligeledes de ovre strøg af fjeldene mellem Nordranens
indre strøg og Langvatn.

Dalbunden i flere af dalførerne paa Langvatns nordside er
delvis myrlændte, saaledes Bjornaadalen, dalen vest for
Reingardsli-vatn og Ravnaagdalen.

Glaamaagas dalføre er delvis myrlændt fra sammenløbet med
Tveraaga til udløbet i Langvatn.

Disse store myrer er kun undtagelsesvis dyrkbare. Ved
gaarden Grabben, 3 km. fra Mo i Brennaasen og i den søndre
kant af bygden, er der dyrkbare myrer, om de end ikke er store.

Gode multemyrer er der flere steder i Mo herred;
saaledes er strøget om Umbugten og Kvitsteindalen rigt paa multer. I
gode aar hostes multer, der sælges paa Mo. Multehøsten slaar
ofte feil. Der er saa mange indflyttede folk, saa det meste
benyttes i bygden, og det er forholdsvis lidet, som sælges.

Torvmyrer er ikke drevet; kun undtagelsesvis er der for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free