- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
478

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’478

NORDLANDS AMT.

leiet nord for Østre Vesteraali gaard, lige ved Ørtfjeldmo gaard,
er rigere, saa der kan udskeides malm med over 50 pct. jern.

Der er anstillet flere beregninger over, hvormange
kvadratmeter jernmalm her er i dagen. Det er anslaaet til 575 000,
630000 og 1 290000 m.2, ialfald er der svære mængder.

Malmens gjennemsnitsgehalt er 38 pct., og der er omtrent
to tredjedele jernglands og en tredjedel magnetjernsten.
Malmens fosforgehalt er gjennemsnitlig ca. 0.20 pct.

Enkelte malmleier er, som omtalt, fulgt næsten
sammenhængende i en længde af 4—6 km. og længer, men de fleste
leier er meget kortere. Undertiden er der en boining af malmen.
Inde i malmen ligger ofte skiferlag, uden malm, og hyppig
veksler malmlag og skiferlag. Malmlagenes mægtighed er ogsaa høist
forskjellig, fra nogle faa meter kanske op til 100 in., undertiden
30 til 60 m., med et par meter skifer indleiet.

Den strækning, paa hvilken den mægtige kalksten med
jernmalm optræder, er betydelig; afstanden fra jernmalmen nord for
Dunderland gaard og til Langvatn er ca. 35 km.; vistnok kan
jernmalmen ikke følges sammenhængende paa denne strækning,
men der er flere steder flere ligeløbende leier.

De fleste malmforekomster ligger paa statens grund, der
tidligere har hort til det Coldevinske jordegods. I 1888 kjobte
staten dette, omkring 150 brug med 29 000 hektar skog, for
120000 kr.

I 1901 var afhændet 18 brug, af skyld 29.55 mark, for
13900 kr. I 1899 blev taget til bergverksdrift grund for et
beløb af 19 250 kr. Det offentlige havde da tilbage, i 1901,
112 brug, af samlet skyld 294.75 mark.

Det meste af malniforekomsterne ligger paa disse eieiidomme,
dels paa indmark og dels paa udmark.

Der er 16 udmaal paa Nord Dunderland, Ørtfjeldmo og
Eiteraa.

Konsul P. Person erhvervede i 1899 udmaal paa 136
anvisninger paa Nord-Dunderland, Strandjord, Amli østre og vestre,
Ørtfjeldmo, Bjørnhei, Tørbækmo, Versteraali, Storforshei og
Kvitenget, og i 1900 paa 189 anvisninger, nemlig 17 paa
Søndre Nævernes, 24 paa Nord-Dunderland, 6 paa Almli, nedre,
11 paa Eiteraa, 3 paa Vesteraali, 35 paa Fuglvikfjeldet, 93 paa
Røsandakslen. Foruden disse 325 grubefelter havde konsul
Person erhvervet 128 udmaal paa statens grund, ialt 450.

Staten skal have i afgift 3 øre pr. ton raa malm; hvis den
aarlige produktion ikke naar 166667 tons, skal afgiften være
5 000 kr.

De af jernmalmforekomsterne, som blev muthet af konsul
P. Person i Helsingborg, solgte denne til et engelsk-amerikansk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free