- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
479

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆNEN’ HERRED.

479

selskab, «Dunderland Iron Ore Company, Limited», omkring 1900.
Dette selskab gik igang med de store forberedende arbeider, i
tillid til en opfindelse, som Mr. Edison havde gjort til at skille
jernmalmen fra graaberget ved magneter. Den oprindelige
kapital udgjorde 36 millioner kroner.

Fra Guldsmedvik til Storforshei byggedes en 27 km. lang
jernbane, og der er gjort anlæg efter en stor og dristig plan.

Udskibningsstedet for den færdige malm, der skal leveres i
form af murstenlignende briketter, er ved Guldsmedviken vest
for Mo. Stedet ligger ikke bekvemt for bygningen af kaier, og
terrænet op gjennem dalen var ikke gunstig for bygning af bane.

Banen er bygget som grubebane, uden koncession, hvad der
lod sig gjöre efter den ældre lov. Gjennem et høidedrag,
Mo-heia, havde man vanskeligheder ved bygning af banen.
Høide-draget bestod af ler, der maatte gjennemskjæres af banen.
Flere gange rasede leren ud under anlægget. Gjennemskjæringen
af aasryggen blev et betydeligt arbeide. Til udgravning af
jorden benyttedes «steamshovels», der arbeider i lighed med en
muddermaskine. Den tog i sin skovl omtrent 3 kubikmeter.

Langs Dunderlandselven følger banen den for
nordlands-banen udstukne linje. Bredderne er ofte steile, saa at banen er
bygget saa nær elveleiet som muligt. Paa enkelte
vanskelige punkter har man ført banen ud i selve elven. Jernbanen
blev færdig i 1904.

Om vinteren er der vanskeligheder ved snedriver, som kan
staa over sneplogene, der rager flere meter i veiret og er en
selvstændig del af toget. Med disse ploge kastes sneen til siden.
Næsten hele veien langs banen er der granskog. Lokomotiverne
veier 14 tons og laster 50 tons. Paa Storforshei er
baneanlægget foreløbig afsluttet, men det er planlagt videre.

Ved Storforshei gaar elven forholdsvis dybt nede i dalen,
som ved banens ende er trang. Elven gjør her en sving og er
noksaa strid. Over en lang, græsklædt bakke er der flad mark,
græsvold og myr. Fladen her er temmelig vid.

Her oppe paa fladen er bygget en række bygninger af jern
og bølgeblik samt et knusehus af beton, og lier er det, malmen
knuses, tørres, sigtes og skilles fra graaberget, medens den ved
Guldsmedvik formes til briketter.

Malmen i Dunderlandsdalen brydes ved maskinboring med
Ingersols bormaskiner i aabne strosser. Malmen tages fra
bruddet og fordres op paa vogne ved en gigantisk skuffel, der kan
løfte indtil 5 tons ad gangen. Derpaa fordres den paa en
jernbane og med et bremseberg op til det 163 fod høie knusehus
(«crusher house»), hvor den knuses paa valser, 7 fod i diameter.
Processen er omtalt tidligere (bind II, pag. 158).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free