Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆNEN’ HERRED.
481
til Fiskkjon efter omgivende bergarters strog og fald.
Forekomsten, som optræder i kalksten, er en blanding af magnetkis
og kobberkis med lidt zinkblende og baglands og med
horn-blende, kvarts, kalkspat og granat. Mægtigheden er variabel,
ligetil ti m. Malmen danner større linser vekslende med fattigere
partier. Forekomsten optræder ved Malmhaug, Sæterdal, Fiskkjonli
og andre steder.
Kalksten gaar i en bred zone efter Dimderlandsdalens
dal-bnnd, fra Dunderland gaard til Ørtvatn og forbi Vesteraali; den
optræder ved Bjørnaa og Grønli i Køvasdalen samt langs
hele nordsiden af Langvatn (Fuglvik); og fra Dunderland gaard
strækker den sig nordøst i Dunderlandsdalen, forbi Messingsletten
og Bjellaanes og videre op Tespdalen og Rundtudalen.
Dunderlandsdalens kalksten er oftest graa og noget forurenset
med kvarts, glimmer og klorit.
Paa enkelte steder, f. eks. i nærheden af Nævernes kapel og
ved opgangen til Fuglvik paa nordsiden af Langvatn, er der en
finkrystallinsk, dolomitisk kalksten af hvid farve med svagt graa
eller gul farvetone. Snehvid dolomitmarmor forekommer i
Ruud-tudalen ovenfor Bjellaanes, ca. 10 km. nordøst for Dunderland
gaard, desuden ved Storvolden (Vallen) og ved Krokstrand, begge
øverst i Dunderlandsdalen.
Det store kalklag fra Dunderland gaard forbi nialmfelterne
ved Strandjordaali, Lilleaali og Kvanvatn til nordsiden af Ørvatn
har op for Dunderland gaard en mægtighed af 1 000 m. Ved
Lilleaalien, 5 km. fra Dunderland gaard, er mægtigheden 300 m.,
heri indbefattet 15 ni. jernglimmerskifer og 10 m. glimmerskifer;
ved Eiteraaen, 8 km. fra Dunderland gaard, omkring 300 ui.,
ved Kvanvatn, endnu 2 km. længer mod sydvest og vestsydvest,
er mægtigheden nogle hundrede m., og op for Tørbækmo er
mægtigheden sunket ned til omkring 50 m., men vokser op for
Vesteraali til 150 m. Det store kalklag syd for Ørtvatn er
omkring 700 m. mægtigt.
Grytsten skal, efter H. C. Strøm, findes Vs mil vest for
Ytteren og forarbeidedes til kakkelovne, rør og gravstene.
Asbest og talk angives at forekomme paa statens gaarde
Avadal, Berget og Fiskkjønmo. De er ikke blevet benyttet.
I Heinberget, øverst i Grønfjelddalen, er der brynestensbrud,
og i glimmerskiferen ved Storli og i Ørtfjeldet i Ranen
forekommer himmelblaa cyanit.
Paa gaarden Steinneset er der, efter Kraft, en mineralsk
kilde af meget jern- og vitriolholdigt vand, der ndvælder af en
som et krater i det mindre dannet aabning af fast, brun
jernokker.
ai — Nordlands amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
