Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆNEN’ HERRED.
491
skrives Hol-, idet det vel hænger sammen med hol, fordybet, og
hola, udgrave, udhule.
Stilvasstrand ligger ved elven Plura, som her har lidet fald.
Dertil sigter vel navnet.
Jordbruen. Jordbru, som ellers ogsaa kau bruges om
kavle-broer over myrer, synes i Helgeland særlig at bruges om steder,
hvor vandlob gaar under jorden; deraf ogsaa elvenavne som
Jord-bruelven og lignende. Denne betydning maa ordet ogsaa have i
dette navn; gaarden ligger nemlig ligeoverfor udløbet af en elv,
som paa et langt stykke gaar under jorden og først kommer frem
igjen lige ved udløbet.
Eørapet, af rap, glidning, skred. Der skal være et sandrap
af rødagtig sand paa stedet.
Plurheien. Gaarden ligger ved elven Plura, hvorefter den
har navn. Ældre former af gaardnavnet kunde tyde paa, at den
oprindelige form af elvenavnet har været Prula. Isaafald er det
maaske beslægtet med svensk dialektord pruttla, at koge stærkt,
koge op, og tysk prudeln og kunde betyde «den sydende».
Kvanbæklien. Kvanbækken er navn paa en bæk, og navnet
kommer af plantenavnet hvçnn, kvanne.
Bjnrbækken er dannet af bjorr, bæver.
Stupforsmoen. Stupfors maa vel være at forstaa om en
stupende bråt fos. Stupforsen er en fos i Ranenelven.
Dunderland, søndre. Navnet er vel af sen oprindelse og
er vel at henføre til det nyere ord dundra, at dundre, drønne;
det kunde tænkes, at fosser tildels har givet anledning til navnet.
Her er det sandsynligt, at det er fosser i Ranenelven, som har
givet anledning til navnet. Nordre Dunderland ligger omtrent
ligeoverfor paa den anden side af elven.
Messingsletten. Gaardens navn er vel ligesom elvens afledet
af Messingen, som efter kartet er navn paa et fjeld i nærheden.
Dette har vel neppe noget at gjøre med messing som navn paa
et metal. Maaske er fjeldnavnet her egentlig Meisingen, som
kunde hænge sammen med meiss, vidjekurv til at bære i, som
ligger til grund for mange navne.
Stormdalsheien ligger ved Ranenelven nær udløbet af deu store
tverelv Stormdalselven fra Stormdalen.
Eiteraaen kommer af eitr og betegner den kolde elv; den
ligger ved en elv af samme navn, som her kommer ud i
Ranenelven efter paa et længere stykke at have gaaet under jorden.
Storeheien. Første led kommer af Storea, en evje i elven, af
ea, i Vefsen ia, = ida, evje, hvirvelstrøm.
Storforsheien; her er en fos i Ranenelven, som kaldes Storforsen.
Kvitingan. Sidste led er her vist eng, og navnet kunde da
formodes at sigte til rigdom paa hvide blomster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
