- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
494

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’494

NORDLANDS AMT.

en residerende kapellan under Hemnes. Sognet blev eget
præstegjeld ved resolution af 19de april 1843.

Aar 1724 blev Mo kirke bygget af det nordlandske
kirke-og skolefond.

Nævernes kapel i Dunderlandsdalen er opført i henhold
til kongelig resolution af 14de november 1891 paa gaarden
Nordre Nævernes, hvor Grønfjelddalen stoder sammen med
Dunderlandsdalen. Det er en langkirke af tommer med 400
sidde-pladse. Den blev indviet 20de september 1893.

I erstatning af fisketiendefondet faar Mo sognepræst 308 kr.
aarlig og Mo kirke 440 kr., foruden et tillæg.

Fra Guldsmedviken til Storforshei gaar en bredsporet
jernbane til fragt af jernmalm, ca. 21 km. lang, forlænget fra
Storforshei til gruberne med 2.5 km. (se bind II, pag. 632).

Veie. Fra Mo er anlagt hovedvei forbi Ildgrubben, øst om
Rødvatn, Tvervatn, Umskartjern til fjeldstuen ved Umbugten.
Veien har en kjørebredde af 2.5 til 3.75 m. og en længde af
42.5 km. Stigningsforholdene er gode. Ovenfor Ildgrubben gaar
veien i en mængde slyngninger. Bevilgningen til veianlægget er
givet fra 1871 til 1895. Tidligere gik her vintervei.

Bygdeveie. Fra hovedveien tager 1 km. fra Mo
bygdevei af til Ranenelven, tvers overfor Selfors, hvor der er
færgested; videre gaar veien paa Ranenelvens nordside med
færgested over Langvasaaga. Den følger omtrent Ranenelven
op-igjennem Dunderlandsdalen t.il pladsen nordvest for Messingsletten.
Her er færgested, hvorpaa veien gaar paa elvens sydostre side til
Nedre Hjartaasen. Kjorebredden er 3.75 og 2.5 m., for en liden
del 4 m. I 1904—1905 blev bevilget til bro over Langvasaaga
17 000 kr. Veiens længde er 53 km.

Fra denne vei tager ved Selfors bygdevei af og gaar forbi
Ytteren til pladsen Ytterlændingen ved Langvatn. 7 km. lang.

Ved Nævernes tager bygdevei af og gaar op gjennem
Grønfjelddalen til gaarden Snasen. Der er bro over Grønfjeldaaga
ved Rabben. Bredden er 2.5 til 3 m., længden 8 km.

Kjørbare veier er der fra Ytteren til A an es og Baasmo.

Fra Guldsmedviken gaar vei til Mo.

Fra Ranenelven gaar vei vest for Lille Granheien, forbi denne
gaard og østover til Store Granheien, herfra mod nord over
Plura, hvor der er bro, til Skonseng. Veien er bakket og 7
km. lang.

Bygdeveien i Dunderlandsdalen, der standser ved
Hjartaasen, gaar her over i en nogenlunde god gaardvei til Krokstrand,
hvorfra en stenet, temmelig daarlig gaardvei fortsætter paa syd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free