- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
498

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’498

NORDLANDS AMT.

dene i den søndre og østre del er alper med tinder og rygge
mellem tinderne.

I den nordre del, nord for Kvina, er fjeldene lavere og
mangler udprægede toppe, men de har ofte steile styrtninger og
flaug mod dalene og tildels mod kysterne. Langs disse er der
ofte en liden fod af dyrkbart jordsmon med spredt bebygning.

Sydlig er fastlandet delt ved forsænkningen over Silavaagen,
Silavatn og Poliskaret.

Dalen fra Silavaagen om Silavatn og op i Pollskaret er
mellem Silavaagen og Silavatn bred og svagt stigende til Silavatn;
dalbunden stiger 26 m. paa 2.7 km. Dalbunden er i den øvre
halvdel myrlændt. Nær Silavaagen ligger 3 gaarde Silen.
Jordsmonnet er aur og ler.

Ved Silavatn er hovedretningen vest til øst. Dalsiderne er
steile helt til vandet.

Fra Silavatn stiger dalen nordøstlig, først svagtheldende,
senere bråt et stykke, hvorpaa den kniber sig mere sammen, og
stigningen bliver atter mindre steil. Dalen benævnes her
Pollskaret, og høieste punkt paa grændsen af Nesne ligger 390 m.
o. h. Bunden er meget ujevn.

Landet søn denfor og østenfor Silavatn s dal er en
lang, forholdsvis smal fjeldryg, som fra Spirbækken til
Pollskaret danner grændsen mod Nesne.

Sydvestlig ligger Brensélfjeldet, 681 m. høit, med jevn
topflade med mindre smaatoppe, men med steile styrtninger mod
nord og syd; østlig ligger en række tinder som Smaltind, 799 m.,
Breitind, 942 m., Tortenviktind, 1020m., Mjølkaagtind, 974 m., og
Polltind, 1015 m.

Skraaningen er steil med flaug og styrtninger mod de botn
formede sider.

Langs hele tinderækken er skraaningerne mod vest og nord
oftest ubestigelige. Det skal dog kunne gaa an at komme op
mellem Smaltind og Breitind og paa et enkelt sted vest for
Polltind.

Betydelige urer ligger ved Silavaagen og Silavatn og i
fordybningen mellem Breitind og Polltind.

No rd vest for Silavaagen og Silavatn ligger flere
tinderækker; den nordligste er høiest.

Paa kartet er disse tinder kaldt Silatinderne, men dette
fællesnavn bruges ikke af beboerne, som vil kalde dem
Hauglandstin-derne efter gaarden Haugland ved Aldersundet.

Tinder i dette strøg med særskilt navn er: Stordalstind, 813
m., Elvastind, 836 m., Konstind, trigonometrisk punkt, 951 m., og
Middagstinden, 924 m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free