- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
502

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’502

NORDLANDS AMT.

Øverst paa fjeldet er der en række mindre toppe, delvis
dækket med løs sten, men ellers lyngbevoksede eller mosklædte.
Paa nordsiden, sydsiden og østsiden er der nr. Den lavere
fjeld-strækning nord for Stigen er steil mod øst.

Den sydligste del af øen Stigen har aaser og koller med
myrstruper imellem. Her er nogle gaarde og pladse. I den nordre
del ligger to gaarde Sundet samt endel pladse.

I 1900 havde øen Stigen 20 huse med 132 beboere.

Lurøen skilles fra Stigen ved Lurøsundet, der paa det
smaleste er 200 m. bredt; øen er 6.2 km. lang fra nord til syd og
3.6 km. bred, den har en meget indskaaret kyst. Arealet er
14.50 km.2

Paa Lurøen ligger Lurø fjeldet, 689 m. høit. Skraaningerne
mod øst, vest og tildels mod nord er steile. Toppen af Lurø er
efter von Buch en smal ryg mellem to afgrunde. Sneen danner
et fremspringende tag over dybet mod øst; kun meget forsigtig
kan man nærme sig randen og se, hvorledes klippen pludselig
falder steilt og lodret ned. Det synes at være en voldsom høide.
Barometret angiver den til 2 054 fod over gaarden. Det er meget
faa fjelde, som sætter saa hurtig i hoiden.

Nord for selve Lurøfjeldet ligger en udpræget, men lavere
top, Lille Lurøen, 402 m., styrtbrat mod nord, men bestigelig fra
ost og vest. Den nordligste del af Lurøen er ikke høi, men
overfladen er ujevn. Lurøens sydvestre del er temmelig lav, med
mange smaa, runde toppe eller langstrakte rygge og knauser.
Mellem forhoiningerne er som regel langstrakte, flade strimler af
myrlændt mark. Det dyrkede strøg omkring Lurøgaarden er størst.
Her ligger Lurø kirke og nogle gaarde samt flere pladse.

Lurøen havde i 1900 24 beboede huse med 148 beboere.

Onøen, 7.7 km.2, syd for Lurøen, er skilt fra denne ved et
100 til 200 m. bredt, grundt sund. Den har mod nord og vest
en tunget kystlinje. Den østre del af øen er lav og tildels
myrlændt, paa sine steder som en bølgeformet slette med en eller
anden knat; noget sydligere er en række, tildels skarpe knauser,
af hvilke Skutan, 72 m. høi, er græsklædt eller kratbevokset.
Mellem ryggene er mj’rstruper.

Den midtre og vestre del af Onøen optages af det ca. 179 m.
boie Andfjeld. Fjeldet har revner og kløfter med steile sider;
nordskraaningen er jevnere, men har smaatoppe og knauser.

Den nordvestre del af øen er lav. Fra Ytre Onøgaarden til
Segelneset er en flad eller svagt bakket sandmo; i den vestligste
del er tuet mark. Nordlig paa øen ligger 5 gaarde, deriblandt
Lurø præstegaard, og endel pladse. Paa sydvestsiden ligger gaarden
Stoksviken ved en længere vik af samme navn.

I 1900 havde Onøen 15 beboede huse med 124 indvaanere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 28 14:39:19 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norgeslof/18-3/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free