Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’514
NORDLANDS AMT.
Jorden paa Alderen er stenet. Opdyrkes kunde muligens
den store myrstrækning i den store dal paa øen.
Indre Kvarø er tildels sandet; opdyrkes kunde enkelte af
myrerne.
Paa Ytre Kvarø er østsiden bakkelændt, men egnet ti)
dyrkning. Øens indre er sandigt og tørt.
Paa Hestmandøen er større, ganske godt dyrkede strækninger;
myr og tueland i østre del af øen kunde vistnok dyrkes.
Paa Nesøen er jordsmonnet myrlændt. Her en endnu endel
land, som kunde opdyrkes.
De større øer i Sørnesø — Lyngvær er vistnok ogsaa egnede
til dyrkning.
Paa Sandvcerøen bestaar jordsmonnet næsten udelukkende af
skjælsand.
I Solvcer og paa øerne syd og vest for dette er ikke
ubetydeligt dyrkbart land, ofte god, dyb torv.
Paa Buøen, Oddøen, Svenningen, Store Buøen og flere steder er
jord, der vistnok kunde dyrkes.
I Lovundværet synes Kvalholmen, Værliolmen, Lammøen og
Jeøerne skikkede til dyrkning.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord fra 10 til 50 kr. og omkostningerne ved
rydningen af samme fra 10 til 100 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
fra 5 0 til 120 kr., og at opdyrke et maal antages at
koste mellem 20 og 80 kr.
Der findes omtrent 10 ä 15 km.2 uopdyrket, men dyrkbart
land. Staten eier kun præstegaarden, der er liden.
Den udyrkede jord benyttes til havnegang og slaatteland.
Der er ingen større myrstrækninger.
H j em m eh a v neg a ngen e er høist forskjellige i Lurø. Paa
fastlandet er flere steder gode havnegange, men veien er ofte lang.
Op for Bratland er gode beiter, ligesaa omkring Konsfjorden,
Inderelven og Hopaengbækken.
Paa Lurø er havnegangene store, men maadelige, ofte
afsidesliggende, saa buskapen har tung og lang vei.
Paa øerne i Lurø herred er havnegangene som regel
mindre gode, ofte daarlige. Nogle af de større øer har
upaakla-gelige havnegange.
Paa Lovundfjeldet er gode fjeldbeiter for smaafæ. Storfæ kan
ikke komme derop, da der er for bråt.
Her er gode, smaa fjeldslaatter, men de ligger imidlertid
ofte paa lidet tilgjængelige steder.
Fjeldslaatter er der enkelte steder paa fastlandet. Paa øerne
er som regel ingen slaatter af betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
