- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
516

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’516

NORDLANDS AMT.

Paa Buøen, Strømmøen og Ulvøen i Solvær findes endel
smaat krat.

Paa fastlandet og de indre, større øer i Lurø herred er i
myrerne næsten overalt spor af ældre naaleskog, med træer med
ganske store dimensioner.

Paa Lovunden og deromkring driver næsten hvert aar
meget vraggods iland, oftest tommerstokke, skibsdele, tønder og
andet flydende materiale af enhver slags. Finderen faar en
tredjedel til halvparten af det fundne. Der driver ofte saa meget
tømmer iland, at folk har brænde i aarevis.

Til brændsel bruges torv.

Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 13 kr. og for
gran 10 kr.

Middelprisen pr. tylvt bygningstømmer 10 alen 6 til 8" top
var 24 kr.

Paa fastlandet i Lurø herred er der myrer omkriug
Inder-elven (øst for Konsvik), om Skolvatn og Hopaengbækken.

Samtlige myrer i Luro herred er farbare i den tørre aarstid.

Myren om Skolvatn og Hopaengbækken anvendes som
slaatteland og til beitning. Myren om Inderelven kunde maaske
udtappes.

I det indre af Alderen er en myrstrækning, 2.4 km. lang fra
nord til syd og 800 til 900 m. bred. Myren er meget blod.

Paa Stigen er ikke ubetydelige myrstrækninger i lange, smale
strimler og struper. Flere af disse kan dyrkes.

Ogsaa paa Lurøen er saadanne myrstrimler i sondre del af
øen og nord for kirken og ligesaa paa den østre del af Onøen.

Indre Kvarø er temmelig myrlændt.

Hele den østre del af Hestmandø har myr og tuet mark.

Østre del af Nesøen er temmelig myrlændt; ogsaa her ligger
myrerne i lange, smale strimler.

I Solvær, især paa Buøen og Svenningen, samt paa Lovunden
er lignende smale myrstrækninger.

Paa fastlandet og flere af øerne i Luro herred er gode
multemyrer. Paa øerne herjer nordenvinden, og kun i de
færreste aar giver multerne afkastning. Der sælges ikke multer
udenfor distriktet.

I dette skogfattige herred har torv myrerne stort værd;
torv bruges til brænde i stor udstrækning; paa øerne er torven
næsten det eneste brændemateriale. Ogsaa paa fastlandet benyttes
endel torv.

Som regel er der noksaa god tilgang paa torv, undtagen paa
enkelte myrfattige øer. Saadanne øer faar lidt efter lidt et trist
udseende, fordi torven flaaes af, saa fjeldet tilslut ligger bart i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free