Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’528
NORDLANDS AMT.
Km.3
Lille Lammøen........0.2
Store Lammøen........0.2
Sondre Sandøen........0.2
Nordre Sandøen........0.2
Forvær...........0.4
Marøen..........0.3
Store Rosøen.........0.2
395 smaaøer.........7.2
Tilsammen 17.4
Trænen herred, der, som nævnt, bestaar af øer og holmer,
ligger vestlig ud for Hestmanden omkring polarcirkelen. Fra
Hestmanden er det 30 km. ud til Hnsøeii paa Trænen, fra Luro
kirke er det ca. 34 km., og fra nærmeste fastland paa grændsen
mellem Lurø og Rødø er det 40 km. Den høie Trænstav og de
nærliggende høider med sine særegne former sees i lang afstand
og er let kjendelige sjømærker.
Herredets øer ligger i det hele med retning fra sydvest mod
nordøst.
Øerne og øgruppernes navne er: Hunøen og vest for den
Sanna; det er de to store øer; nord for Sanna ligger øgruppen
Sannavær, øst for Sannavær Tørvær, nordvest for Tørvær Ar vær,
østlig for Arvær Dorvær og nordlig for Dorvær Selvær.
Hu-søen er lav; det høieste punkt naar 45 m. o. h., men
Trænen herred har mærkelige fjeldformer paa Sanna.
De høieste toppe paa øen Sanna er fra nord til syd
Trænstaven, Nøva, Breitinden, Mjaatinden, Gompen og Gjia.
Trænstaven stiger som en stav eller et taarn fra havet til en
høide af 338 m. Fra øst fortoner den sig som formen af en
bispehue. Langs fjeldfoden ligger stenurer og klippeblokke. Paa
sydsiden er fjeldet overmaade steilt. Fra nordvestsiden er
Trænstaven bestigelig, men ikke let. Den. blev besteget første gang
1877 af Anton Andersen. Siden har flere besteget Trænstaven.
Nøva eller Naava, ogsaa kaldet Fjeldmanden, er en smal,
skarpegget top, som kan bestiges fra østsiden gjennem den trange
forsænkning, som skiller Trænstaven fra det sydligere storre land
paa Sanna Denne isolerede top har en hoide af 108 m. og
benævnes ofte Lilt-Staven. Breitinden er 275 ni., ligger lidt sydlig
for Trænstaven og fortoner sig fra ost som et bryst med
brystvorte. Mjaatind, 300 m., betyder den smækre tind. Kirkfjeld,
178 m , har navn af den hule, som ligger ved foden og kaldes
Kirkh eller en; sydligere folger Gompen, 245 m, som har navn af
sin form, der minder om en bagdel. Gjia, 161 m., ligger syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
