- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
542

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’542

NORDLANDS AMT.

som ligger løs ovenpaa glimmerskiferfjeldet ved tindens fod i
Nesne herred.

Ca. 2 km. øst for sidstnævnte tind ligger Høgtuvbræen, som
før er omtalt (bind I, pag. 115).

I Høgtuvbræens vestre kant ligger Gjervalshatten, 1 183 m.
høi, og syd for denne flere høie tinder, af hvilke et par er
over 1200 m. høie.

Fjeldet øst for Høgtuvbræen sænker sig østover mod
Melfjeldet, der i afsatser skraaner mod Storvatn sydøst for
Melfjord-botn. Fjeldskraaningen mod Sørfjordens østgaaende gren er
steil og ujevn. Langs fjorden er lidt kratskog.

Mellem Sørfjorden og Melfjorden er et vildt landskab med
topper og tinder, botner og gjuv, smaadale og gjel. I botnerne
og i dalene ligger oftest vande.

Fra Sørfjorden hæver fjeldet paa nordsiden sig steilt tilveirs i
Kvalhøve (Kvalhovedet), en skarp ryg, 870 m. hoi. Den kan
bestiges fra gaarden Kvalvik, men bedre fra nordvestsiden eller
fra øst.

Skeivikakslen vest for Kvalhøve er en ryg, der er godt
farbar fra Skeivikodden.

Kjerringviktinderne nord for Gjervalvatn er skarpe rygge, mod
syd flere steder overhængende. Vestre top er høiest, 1 144 m.
Den er jevn øverst med flade heller. I heldningen mod sydvest
er der serpentin. Nordskraaningen er dækket af en mindre bræ.
Fra tinderne gaar nordover to raskt faldende rygge. I
dalsænkningerne mellem disse ligger Sandvøtn. Nordvest for Kjerringtind
ligger Indre og Ytre Stromptind, 952 og 907 m. høie, med steilt
fald mod sydvest, og Kvaniitind, 872 m. høi.

Fjeldet nordøst for gaarden Oldervik har trange smaadale
med skarpe rygge imellem. Langs fjordene er lidt løvskog, men
skraaningen mod Melfjorden øst for Indre Strompan er bart helt
til sjøen.

Mellem Gjervaldalen og Melfjorden er en mængde mindre
dale eller botner.

I Oldervikdalen er terrasser og løvskog; det er en trang
botndal under Kvanlitinderne.

Dalen om Sleaavøtn gaar fra Melfjorden vest om gaarden
Sandvik sydvestlig op mod Stromptind, hvor den ender i en botn.
Dalsiderne om Sleaavøtn er steile.

En mindre dal om Vestre Sandvikvatn ender i en snebotn
under Kjerringviktinden.

Omkring Nedre Komagvatn er en udpræget botn.

Melfjorden fortsætter mod sydost i et kort, aabent dalføre,
Melfjordbotn; 2 km. fra fjorden, ved foden af Melfjeldet, bøier
den østlig op mod Storvatn, og gaar i sydostlig retning til grænd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free