- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
547

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HØDØ HERRED.

547

holmet), Lyngholmen, Kvalholmen; øst for nordenden Valøen\ ved
vestkysten ligger Hansøen med 1 plads, samt Finperøen.

Rangsundøen sydvest for Renga har sin største længde fra
nordøst til sydvest, er 4.2 km. lang, 3 km. bred, 7.79 km.8 stor;
den har temmelig jevn kystkontur. Paa Rangsundøen ligger Midtre
Bangsund luva, 262 m., Nordre Rangsundtuva, 126 m., og
Breivik-tind, 232 m. Rangsundøens nordøstre del har låve smaaaaser
med myrlænde imellem. Nær vestkysten ligger gaardene
Rang-sund og Breiviken. Paa østre side er 3 gaarde Haakaringen, og
desuden er der paa øen nogle pladse.

Vest for Rangsundøen ligger flere øer, saaledes Bjørnen, en
serpentin kuppe med 2 pladse, Galgeøen, Hestøen, og vest for disse
sidste følger Selsøen (Lille Selsøen), med handelsstedet og
darnp-skibsanløbsstedet Selsøvik ved vestkysten mod Selsøviksundet.
Selsøen er 0.77 km.2 stor, 2.2 km. lang omtrent fra nord til syd
og 0.6 km. bred. Kysten er bugtet. Selsøen har lavere aaser,
ingen stort over 30 m.; der er smale strimler dyrket mark
imellem.

Gjerøen, 9.4 km.2 stor, 4.5 km.2 lang fra nord til syd og 2.6
km. bred, er paa vestkysten delt af lange vaager som
Nordgjerø-vaagen, Sørgjerøvaagen og Nordvaagen. Østkysten er mere jevn,
men dog bugtet. Nordlig paa øen naar Høgmana 146 m. o. h.
Paa den sydøstre del ligger Fjeldet, 169 m., hvorfra en smal ryg
gaar nordover. Ellers er der paa øen lavere rygge med storre
og mindre myrstrækninger mellem. Gjeroen har 8 gaarde og 10
pladse med ialt 23 beboede huse. Øen har endel dyrkbar jord.
Enkelte steder er lidt krat.

Rødøen er 8.39 km.2 stor, 5 km. lang fra nord til syd og
2.8 km. bred; den har en meget indskaaret kyst. De største
bugter er Selvaagen fra vest, Rodøviken fra øst og Høivaagen fra
nord. Rødøen er bjergfuld. I dens midtre del ligger
Rodø-løven, 440 m., trigonometrisk punkt. Fjeldet har, seet sydfra,
lighed med en liggende løve, der ser mod vest. Vestre
skraa-ning er styrtbrat. Nedenunder dette ligger meget udraset sten.
Nordre og ostre del af øen er smaakuperet med myrstrækninger
mellem fjeldrabberne. Den sydvestre del af øen, der kaldes
Buøen, hænger ved et 200 m. bredt eid sammen med selve Rødø.
Sydlig paa øen ligger Rødø kirke og præstegaard, og her er
forholdsvis vidtstrakte, dyrkede marker. Øen har endel smaaskog,
der ikke er nok til behovet. Den har 11 beboede huse med
92 indbyggere.

Umiddelbart syd for Rodøen ligger Havnøen og Belgøen, begge
beboede. Havnø er dampskibsanløbssted.

Fiatøen, 0.8 km. sydvest for Rødø, er 1.66 km.8 stor, 2.6 km.
lang fra øst til vest og 0.9 km. bred; den er forholdsvis lav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free