Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IiODO HERKED.
559
Havne i Sørfjorden:
Kilhavn eller Kilbohavn er en god, liden havn paa vestsiden
af fjorden for 2—4 fartoier. Der er god holdebund, sand og ler,
og den er altid isfri. Dybden 10 m.
Brennesviken ved gaarden Brenneset er god og rummelig
ankerplads paa fjordens vestside. Der er god holdebund af ler,
og den er altid isfri. Dybden er 10—20 m.
Kvalvik i Sørfjordens ostgaaende del er en meget liden havn
for baade og mindre fartoier nær fjordens bund. Undertiden
eider is om vinteren. Der er sandbund. DjTbden er 5 m.
Melfjorden er fattig paa havne. I fjordens indre kan ankres
i Kilhavn paa 24 m.s dybde. Havnen er isfri, og der er god
holdebund af ler. Der er plads for 4—5 fartoier.
Havne i Nord f jord:
Ytre Hanviken er en ypperlig havn, men ofte islagt om vin
teren. Man kan ligge iiaa svai midt i bugten. Der er lerbund og
10—15 m.s dybde.
Nordfjordvaagen, indenfor Nordfjord holm erne, er god liavn for
mindre fartoier. Sand- og lerbund, (3 m.s dybde.
Ankerpladse i Værangfjorden er Esjeholmbugten, med
sandbund, 5—14 m.s dybde, Skjaaviken, hvor der kan ankres flere
steder. Den roligste havn er Skutviken; her ankres almindelig
ret ud for Øvre Skjaavik paa 10 m.s dybde, sandbund og
ler-buud. Klubholmsundet, øst for Klubholmen er meget benyttet
fartøihavn, 10—12 m.s dybde, sandbund. Landtaug holdes klart.
Lastede listerbaade kan føres op i Kisten ved høivande.
Dybden er i Kisten flere steder optil 100 m.
Jordsmonnet paa fastlandet bestaar af aur, sand og ler,
enkelte steder torvjord; jorden er ofte stenet. Kodo har delvis
god jord, hvor der vokser særlig godt byg, naar ageren har
ly-for de stærkest herskende vinde. Jordsmonnet paa øerne er
overalt grundt.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager...........1.2 km.2
Eng............8.5 »
Ager og eng ............. 9.7 km.2
Skog................ 15.0 »
Udmark, snaufjeld, indsjøer o.s.v....... 672.1 »
Tilsammen 696.8 km.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
