- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
564

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’564

NORDLANDS AMT.

Paa Rødholmen nær Hestmandø har været brudt endel
krom-jernsten.

Kromjernsten forekommer i serpentin nord for Storvatn og
udover langs nordsiden af Melfjorden, som ved Ytre Stelaaga.

Marmor og kalksten forekommer i Rodø herred langs
Tjongs-fjorden og paa halvøen mellem denne fjord og Skarsfjorden.
Saaledes er paa gaarden Segelfor, paa nordsiden af Tjongsfjorden,
ren hvid kalkspatmarmor, der tager politur og er temmelig
gjennemsigtig. Denne kalkspatmarmor med sin eiendommelige
struktur vil maaske kunne leveres i store blokke og egner sig
til arkitektonisk brug.

Marmor forekommer ogsaa ved Kilen, og langs Seineslandet
ved Skarsfjord er ligeledes marmorforekomster, og i Melfjordeu
for eksempel ved Ratnskaar.

Fiskeri. I januar—april drives regelmæssigt skreifiske i
udværene omtrent 1 mil fra land samt smaagarnsfiske i de andre
vær, dernæst regelmæssigt vaarfiske i samtlige vær Va—2 mil
fra land, samt seifiske i alle vær i maanederne mai—juli.

Havfiske har været drevet fra Rodø med en fiskedamper
paa strækningen udenfor Trænen—Røst (1902). Ellers drives
saadant fiske kun af enkelte sneiseilsbaade, de fleste uden dæk,
2—4 mil udenfor de ytterste vær.

Hjemmefisket er af stor betydning. Ved dette fiske benyttes
mest færinger, hvorimod ved kystfisket bruges sneiseilsbaade af
forskjellige størrelser. Redskaberne er ved vinterfisket mest garn,
ved vaarfisket liner og ved seifisket synkenot om sommeren og
ellers dybsagn og dorg. Under vinterfisket, vaarfisket og seifisket
besøges herredet af fremmede fiskere.

Uerfisket er ikke ubetydeligt. Det drives hovedsagelig med garn.

Der er 6 ishuse.

I skjærgaarden drives hjemmefisket aaret rundt; der fiskes
torsk, sei, kolje, brosme, lange, uer og kveite.

Inde i fjordene i Rødø herred er hjemmefisket af mindre
betydning, men er ogsaa her vigtigt for husholdningen, og fisk til
dagligt forbrug kan som regel paaregnes.

En stor del af befolkningen deltager enten i Lofotfisket om
vinteren eller i skreifisket i Myken og Valvær.

Laksefiske med kilenot foregaar langs fastlandets kyster i
Melfjorden, Værangfjorden og Tjongsfjorden. Laksen sælges enten
nediset til Trondhjem, eller den saltes og tilberedes som røgelaks
paa stedet.

I fjordene i Rødø herred har ofte været gjort større
silde-stæng; ligeledes har sild været stængt i Selvaagen i Rødøen, ved
Gjerøen med flere steder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free