Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’566
NORDLANDS AMT.
Selsøvik og Rødø anløbes flere gange ugentlig af
Norden-fjeldske og Bergenske dampskibsselskabers kystskibe og ligesaa
af Vesteraalske selskabs skibe.
Ved lokalrute staar Rodø herred i forbindelse med Bodo og
omliggende fjorde.
Post a ab n erier var i 1904 Rødø, Selsøvik, Nesøen,
Sørfjorden, Jægtvik, Tjongsfjorden, Melfjorden, Aamohavn, Myken og
Val-vær. Myken og Valvær kun i fisketiden.
Der er station med vekslende telegraf- og
rigstelefontjeneste i Selsøvik og rigstelefonstation i Tjongsfjorden og
Rødøen.
Bebygningen i Rodø herred ligger ved kysterne eller nær
kysterne. Længst fra kysten ligger Gjervalvatn. 3.8 km. ost for
bunden af Sørfjord.
Gaardene ligger næsten overalt spredt. Tættest bebygget er
strøget paa Tjongsfjordens nordside om Kilaasen—Tjong. Ved
Melfjordens bund ligger gaardene nogenlunde tæt. Paa Hestmandø
ligger Selsøgaardene i en klynge.
Udhusene er ofte smaa og morke. Baadnøst og sjoboder er
opfort af tømmer eller bindingsværk.
Bygningsmaaden er den i Nordland sædvanlige, ofte to etages
laftværkshuse og med vinduer til to eller tre sider.
I de ytre vær i Rødø herred er der flere steder rorboder; i
Valvær er der mange.
I Rodø er befolkningen norsk; der er kun faa finner, i 1900 4.
Rødo herreds matrikulskyld er 260.60 mark.
Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 80
gaards-nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde
en gjennemsnitsskyld af 3.26 mark.
Ifølge den officielle statistik for 1900 var herredets
gaards-nummere delt i 180 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter
opgaverne ved folketællingen i 1900 var samlet i 165 selvstændig
beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikulskyld var 1.53 mark.
Den officielle statistik har desuden efter folketællingsopgaverne
266 ikke særskilt skyldsatte jordbrug og jordlodder, saaledes ialt
431 selvstændige brug med en matrikulskyld af 253 mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Rødø thinglag: I 1893—97 711 kr.,
i 1895—99 935 kr., i 1897—1901 944 kr., i 1899—1903 956 kr.
Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
