- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
574

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’574

NORDLANDS AMT.

Bauöeyjar kirkja var Rodø hovedkirkes gamle navn.

Den ældste kjendte Rauöeyjar kirkja var en stavkirke; den
nævnes i Aslak Bolts «Jordebog/) i 1432, og i 1440 nævnes
Rauöey kirke og præstegaard. Kirken nævnes i 1566 og i
«Trondhjemske reformats» ved 1589; den var efter en
besigtigelse af 1666 en stavbygning. Den havde da forlængst faaet
loft indlagt; thi dette var allerede i nævnte aar raaddent.
Kirken havde et, formodentlig ogsaa senere tilsat, taarn foran,
d. v. s. paa vestenden; thi en god «Stock Syld» (o: en
sville-stok) gjordes fornoden under de 2 stolper, der bar taarnet. 1
kirkens nordre væg behøvedes derhos en ny «stav». Kirken maa
foruden sin hovedindgang i vest have havt en indgang fra
nordsiden, da det heder om den «nordre kirkedør», at den «udentil
findes saa aaben, at hunde og andet kan ind krybe; vil med
bord hjælpes, at kirken for hundene med andet kan fri være».
Kirken maa være revet kort efter denne besigtigelse; thi den
endnu neppe nedrevne tommerkorskirke, der i 1885 afløstes af
en ny, skal mindst være 200 aar gammel.

Biskop Nannestad omtaler Rodo kirke i 1750:

«Rødøe Kirke en nedrig Træ-Bygning, rød anstrøgen:
Steen-Tag: Uden Taarn: Een Klaake, som er spruken og ringe: Staar
dog en større, men og spruken Klaake i Præstegaarden, med en
gamel uleselig Inscription, skal være given af en Præst, Hr:
Elling Oxe, som skal have begavet Kirken med meget sit
Ejendoms Gods. Et got og stort Skrifte-hus paa den Østre Side,
Indgangen der til bag Altaret, der under er en høj Syl-Mur, og
der (er) Præstens Begravelse: Var fornødent, at det Sacristie
blev Bordklædet og anstrøget. — — Kalk og Patel var i
Præstegaarden. Altartavle nye med Nadverens Indstiftelse smugt malet,
og der over ligesaa malet Christi Daab: omkring adskillige Zirater
temmelig malede og forgylte: nederst under Nadverens Stiftelse
staar Hr: Jac: Munches Navn, som har ladet det gjøre, saasom
Præsten opbærer og Kirkens Indkomst og derfor holder den ved
lige. NB. Tilforn var den forige Altar-Tavle bestaaende af
mangfoldige gamle Billeder, af hvilke nu ikun et er til overs,
som er Maria, der holder Barnet staaende paa Skiødet i den
højre Arm, og Barnet holder Maria under Hagen med den eene
Haand. Prædike-Stolen nye, med sort Træ, ligesom Ebenholt,
smugt fordeelt og i Grunden malet som rod Marmor: der er intet
Tag eller Tronhimel over Prædike-Stolen: ligesom der og intet
Bord-Tag er i Kirken uden det, som Stenen ligger paa, som dog
burde være. — —»

Foruden ved kirken er der begravelsesplads ved Telnes.

Der er bedehuse i Valvær og paa Gjerø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free