- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
584

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’584

NORDLANDS AMT.

læudt og med låve aaser, den ostre del helt ost til Melosund
har temmelig udprægede tinder. Fra det trigonometriske punkt
Meløtind, 574 m. o. h., er udsigt til alle sider.

Fjeldenes længderetning er fra vest mod øst. Fra Meløtind
og østover i en længde af 2 km. gaar en smal ryg, paa hvilken
der ligger et par toppe. I de lavere dele i den østlige del
eider noget løvskog og krat. De øvre dele af Meløti ilderne er
nøgne, ligesom de bratte styrtninger.

Nordvestlig for Meløtinden ligger Hestßauget, 357 m., og
Melsteinen, 124 m. høi.

Nordost for Meløtind ligger en botn med et vand 118 m.
o. li.; fra vandets sydostre kant bøier et skar mod øst op om et
lidet tjern, 231 m. o. li.

I den østre del af Meløen ligger ogsaa et lidet vand, 130
m. o. h.

Skilt fra Meløen ved Melosund ligger Skjærpa, en klippeø,
2.5 km. lang og 1 km. bred. Fjeldet stiger fra alle sider jevnt
op til toppen midt paa oen, 278 m. o. h. Skraaningerne har
græs og mos med løvskog og krat helt til toppen.

Skilt fra fastlandet ved et sund, som kaldes Eidet, ligger Mesøen,
318 m. høi. Mod nordvest er der steilt, men skraaningerne er
slakere mod øst, sydøst og sjrdvest. De lavere, jevnere
skraaninger er bevoksede med græs og mos, enkelte steder er noget
løvskog og krat. Fra Gjersviken i vest til en bugt paa den østre
kyst gaar et skar.

Nordvest for Mesøen og skilt fra denne ved Mesøfjord ligger
Teksmona, 225 m. høi. Mod nordvest, især lige under toppen,
er der bråt. Foran foden af fjeldet ligger mod sydøst et fladt
og indtil 0.8 km. bredt forland. Teksmona er græsklædt og
mosbevokset helt til toppen og har løvskog og krat.

Nord for Meløen og skilt derfra ved Gaasværjjord ligger
Gaasvær, en samling af låve øer, hvor smaa aaser er skilte ved
mellemliggende myrlændte strog. Den høieste top er 34 ni. o. h.
Til Gaasvær horer Storøen, .1 [eøerne, Gaasvær, med 1 brugsnummer,
og flere andre.

Nord for Gaasvær og skilt fra dette ved Stabbfjorden ligger
Støttvær, en gruppe låve klippeøer, med myrstrøg mellem aaserne.
Nogle øer er beboede. De største øer er Indre Støtt eller Husø
med Husøgavlen, 67 m. høi, Svenningen, 76 m. høi, Maasøen og Helløen,
78 m. høi. Øerne er ved Støttsundet skilt fra fastlandet ved Kunna.

Vest for Meløen ligger en mængde øer: Meløvær, Otervær,
Olstokvær, Sandvær, Flatvær, Bolgevær, Snyen og Skjærvær. Hele
denne strækning vest for Melø er helt oversaaet med låve
smaaøer med de nævnte vær.

Nordenfor disse øgrupper og skilt fra dem ved Tennliolmfjord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 28 14:39:19 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norgeslof/18-3/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free