- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
589

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MELØ HERRED.

589

ligger uden nævneværdig m-tte. Arealet af myr gaar op i tilsender
af maal.

Hjemmehavnegangene og udslaatterne i Melo
herred er som rtgel nogenlunde tilstrækkelige paa fastlandet og
de større øer. Paa de mindre holmer, hvorhen smaafæet slippes
om sommeren, er havnen daarlig nok.

Kreaturhold samt fjær kræ i Melo herred:

1900. 1890

Heste..............179 158

Storfæ..............1 757 1 848

Faar..............2 519 3 760

Gjeter ............72 266

Svin............156 94

Rensdyr............— 6

Hons ’..............1 920 1 205

Ænder..............— 3

Gjæs..............— 2

I Melo er stellet godt paa Aamnes, Grønø og enkelte gaarde
paa Halsa, medens fjøsstellet oftest ellers ikke er videre rart.

Faarene har, som nævnt, gode havnegange paa fastlandet og
de større øer; paa de smaa holmer, hvor de slippes, har de det
ofte knapt. Faarene er af den gamle nordlandske race, blandet
med cheviot.

Melkeproduktionen er i senere aar lidt forøget, men salg af
melk har ingen betydning.

Der sælges tildels kjør og faar, meget kjod og noget smor.

Der er intet meieri i Melø herred.

Skog. Løvskog af birk og or, men mest krat, er der paa
mange steder i herredet, saaledes paa de lavere skraaninger langs
.Skarsfjorden. Holands/jorden, Nordfjorden, Bjærangfjorden og
Bjærang-dalen, Glaamfjorden, omkring Selstadvafn, langs Næverdalens og
Spilderdalens skraaninger samt omkring Markvatn og i dalen vest
for samme, samt i de sondre og sydøstre afheld af Horntind—
Skraaven og Kunna, ligesom paa de større øer Aamnøen, Meløen,
Grønøen, Skjærpa, Mesøen og Teksmona.

Birken bliver ikke meget stor. Enkelte steder er der iblandet
løvskogen noget furu; men det maa nærmest betegnes som
naale-krat. De største dimensioner for birken antages i Melø herred
at kunne sættes til 15 ä 20 cm. i diameter.

Der vokser lidt asp og or.

De mindre øer i Melø herred er uden træer.

Skogen benyttes til brænde, og der sælges en del fra de
gaarde, som har skog, til de oer, som ikke har.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free