Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’310 NORDLANDS AMT.
mangfoldig formeret sig, hvoraf descendenterne sidder hver paa
sin særdeles bondegaard og nærer sig som andre, dog derhos
som agtendes bonderfolk.
Røshagen, lste led er sandsynlig ruö, rydning, sidste led er hagi,
indhegnet jordstykke. Gaards-nr. 79 er nu 2 brugsnummere, hvert
åf skyld 1.69 mark. Efter matrikulfortegnelsen var gaardens
skyld 3..-57 mark; den har 1 husmandsplads. Udsæd i 1900: 2.."><>
hl. byg og 17 hl. poteter. Husdyrhold: 2 heste, 7 kjør, 1 ungfæ,
3 kalve, 21 faar, 3 gjeter, 1 svin og 14 hons. Der var 2 ar
beidskjærrer.
.1 Tesoen kan mulig være Meisøy, af meiss, vidjekurv.
Gaards-nr. 83 er 3 brug, tilsammen af skyld 7..H3 mark, med 1
husmandsplads. Gaards-nr. 83 har efter personlisterne endnu et
brugs-nr. 4. Engøstrand, af skyld 0.21 mark, og et brugs-nr. 5, Engøen.
af skyld 0.29 mark. Gaardsnummer 83 har derefter en
matrikulskyld af 8.33 mark. Paa Mesøen var 3 brugere i 1900 med
samlet udsæd: 5 hl. byg og 15 hl. poteter. Husdyrhold: 4 heste
(1 fol), 15 kjør, 1 uugfæ, 26 faar, 1 svin og 13 hons Der
var 3 arbeidskjærrer. Efter hovedlisten over folkemængden i
1900 var den hjemmehørende folkemængde paa Mesøen 27
personer, paa Yalø 8 personer og paa Engøen 16 personer.
Den trykte matrikulfortegnelse har 86 gaardsnummere. Per
sonlisterne viser i Melo et gaards-nr. 87 med 1 brugs-nr., Skjærpa,
med en matrikulskyld af 0.40 mark og en hjemniehorende
folkemængde af 4 personer. Udsæden var 1.50 hl. poteter og
husdyrholdet 1 ko og 3 faar.
Gamle gaardnavne i Melo herred:
Sneen (Sngen) er navn baade paa en øgruppe ude mod havet og
paa en enkelt af oerne. Efter formen kan det være ordet snjor.
sne, nu i Nordland sny; men denne forklaring synes ikke at give
nogen passende mening. Øerne er ganske låve.
Harfjeld ligger under et fjeld af samme navn. lste led
kunde formodes at være harör, og navnet kunde isaafald forstaaes
i lignende betydning som Hardbakke, en haard og stenet bakke.
Kjorhaug. Navnet kan antages at være oprindelig Kyrhofnd,
kohoved. Det maa have været noget i stedets situation, som
har givet anledning til navnet, maaske et fremspring af fjeldet
af eiendommelig form.
Stavnes, lste led maa her være stafr, brugt om et langt
fremstikkende nes.
Skaret, gammelt navn Skarö, skar, ligger ved den sondre
ende af en dyb lavning, som gaar tversover Aamnøen.
Herstad. Navnet kan muligeus være sammensat med
mandsnavnet Hiirekr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
