Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gildeskaal herred.
Gildeskaal herred (665.3 km.2, i 1891 3 667 indbyggere, i
1900 4154 indbyggere) udgjør Gildeskaal præstegjeld og sogn med
Saura kapel.
Herredet udgjør Gildeskaal lensmandsdi strikt og thinglag.
Herredets og sognets gamle navn er Gildaskäli, gildestue,
hus, hvori medlemmerne af et gilde (gildi) havde sine
sammenkomster, som fællesord ogsaa gildiskäli, gildisskäli: sidste led er
skåli, stor stue. Det er egentlig gaardnavn. Ordet findes ikke
andetsteds brugt som stedsnavn.
Petter Dass forklarer navnet saaledes:
«Först maa jeg til Gildeskaal styre min Stavn;
Jeg slutter, den Egn har heholdet det Navn
Af Gilder, hvortil man indbjnder
Den menig’ Forsamling, som gjorde sig fro,
Da Landet var under den hedenske Tro,
Med Ofringer til deres Guder.
Jeg tinder i Norriges Krønike sat.
At Folk, med vildfarende Mørkhed heladt,
I fordum udvælged sig Steder,
Hvorhen sig forsamlede alle og en
Og slikkede digt Offer-Bollene ren’
Med megen afgndiske Seder.»
Forklaringen er vistnok rigtig, forsaavidt som Gildeskaal har
sit navn efter et gilde, som har været holdt her, men som forøvrigt
ikke kjendes. Gildi betyder drikkelag, men har desuden betydning
af forening eller broderskab med selskabelige sammenkomster og
i det øiemed at sikre medlemmerne hjælp i visse tilfælde. Men
disse gilder hører ikke, som Petter Dass antager, hjemme i
den hedenske tid, men de er indretninger fra den katholske tid.
Gildaskäli eller gildiskäli, ogsaa gildihüs, betyder som anført hus
eller stue, hvor gilderne holdtes. De nævnes flere steder: Gildi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
