Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GII.DESKAAL HEHRED.
Sydligere følger Skaalsviknakken med steilt fald sydover mod
kysten, der her er ubeboet.
Fra Dnrmaalstuva og Skaalsvikfjeldet er god udsigt, navn
lig fra det sidste fjeld er mærkelig udsigt over den underlig
krogede, stærkt grønne Beierfjord, der paa det trangeste neppe
er over 40 m. bred.
Syd for Beierfjorden paa østsiden af Holmsundfjord ligger
Beiertindeme med vilde og høie toppe.
Langs herredsgrændseu fra Beierfjorden og sydover ligger
først Sky Urfjeldet, 526 m. liøit ; det skraaner jevnt nordover og
sydover, men med temmelig steilt fald vestover mod
Kjelling-elven; fjeldsiderne er delvis bevoksede med birkeskog og krat.
Saa følger Kjelling fjeldet, 813 m. høit, med længderetning fra
sydvest mod nordøst . Vestligere ligger A asen med flere toppe, den
høieste 714 m. høi. Aasvatn, et ikke ubetydeligt fjeldvand, ligger
til 2 m. o. h.; det er 0.5 km. langt. Den nordre del af fjeldet
kaldes Over dals fjeldet.
Nordvest for Aasen er landet bevokset med birkeskog. Den
høieste aas her er Nubben, 324 m. høi; nordvest for denne ligger
Kjøpstadna kken, en ganske steil, 359 m høi aas mellen
Kjelling-sundet og Tversundet. Her er bebygning omkring Kjellingosen
samt vest for Kjøpstadna kken.
S}*d for Aasenpartiet følger Beiertinderne. Navnet
Beiertindeme bruges ikke af de nærmestboende, men af befolkningen
længere borte derimod er navnet Smaatinderne godt kjendt, baade
af folk indover Beierfjorden, i Sørfjorden og Nordfjorden og helt
op ved Bodøkanten. En af Smaatinderne er 1313 m. høi.
Disse fjelde med sine alper, botner og bræer er stærkt
fremtrædende. Langs herredsgrændseu ligger Smaatinderne med høieste
top Memaurtind paa bræen Smaatindisens sydligste del; den har
trigonometrisk varde og er 1329 m. høi. Memaurtind kan bestiges
fra gaarden Breiviken; det er tung vei gjennem et bråt skar.
Længere, men ikke saa vanskelig, er opstigningen langs Forsaagas
østre bred, nord for Lille Sokumvatn. og opover tindens søndre
skraaning.
Smaatindisen begrændses mod nord af Durmaalstind, 1114
m. høi. Baade fra Memaurtind og fra Durn aalstind er
udsigten pragtfuld. Durmaalstinden har mod sydvest næsten
stupbratte sider, vestover gaar den mere jevnt over i Kisfjeld paa
sydsiden af Kisfjeldvatn; dette vand ligger i en dyb botn.
Kisfjeld har nordover og vestover steil afheldning, sydover er der
mere slakt ned mod Tindaagdalen, som her er aaben og myrlændt.
Syd for denne dal ligger den egentlige Smaatindrække, som
vestover ender i Stortind, 1100 m. høi. Rækken bestaar af
flere spidse, takkede tinder, som ansees for ubestigelige undtagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
