- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
10

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 2

NOItDLANDS AMT.

vatn og aabner sig end mere ved Storvatn. Blandt birken
vokser her nogle furutræer. Ruffudalen er helt nbeboet; den
fører som en fortsættelse af Sundsfjorddalen fra midten af
Storvatns vestbred. Dalen er i den nedre del temmelig vid,
myrlændt og bevokset med krat, bliver saa smalere og gaar over til
en vild, øde og trang fjelddal, der fortsætter i Steffodalen, som
ogsaa er vild og ode, men mere aaben; i dens bnnd ligger flere
vande. Fra Ruffudalen forer mellem Ruffudalstind og Lille
Ruffen et trangt, øde dalføre, der aabner sig noget syd for Lille
Ruffen og gaar over i Vakker dalen paa sydsiden af Rnffudalstind;
denne dal er skogbar og vild, men noksaa aaben ; her ligger
nogle smaavande i bunden. Dalbunden har mos og græs,
hvorfor dalen for har været meget benyttet som leirplads af
finnerne.

Tveraaens dal munder ud i Sundsfjorddalen nordenfor
gaarden Aagnes; den gaar først vestlig til gaarden Tverlien, bøier
her i sydsydvest, deler sig saa i flere omtrent parallele
smaa-dale, der alle fører til Steppernes nordskraaninger. Tverlien
gaard er den eneste gaard. Dalene er forholdsvis aabne og
delvis myrlændte.

Vest for Ruffenfjeldene er der et noget vildere landskab,
idet den nordre del af Glaambræen kommer ind over
herreds-grændsen; bræens høieste punkt inden Gildeskaal herred er ca.
1 100 m. Bræens nordre del har en markeret ryg, der vestover
stuper omtrent steilt ned; paa denne ryg hæver sig en top,
1046 m., med glimrende udsigt. Gjennem Vakkerdalen kan
Glaambræen let bestiges fra nord.

Mod nordøst gaar bræen over i en liden ryg med
længderetning i sydvest til nordøst, og her er et par toppe, den
vestligste 962 m., den anden, Rnffudalstind, nær 932 m.
Rnffudalstind falder mod nord bråt ned mod Ruffudalen, slakere sydover
ned mod Vakkerdalen.

Øst for Sundsfjorden og Sundsfjorddalen er jevne, oftest
mosklædte eller lyngbevoksede flyer med talrige større eller
mindre vande. Øst for Sundsfjorden ligger Sundsfjordfjeld,
skog-klædt omtrent til toppen, 447 m., og straks söndenfor er en bar
kolle, 495 m. høi, længere sydpaa naar nogle aaser 543 og 542 m.
Mellem Storvatn og Langvatn or en delvis skovklædt aas, 496
m., med steilt fald vestover.

Landet vest for Morsdalsf jorden, Sundsfjorden
og Sundsfjorddalen, samt nord for Ruffudalen og
Steffodalen er i det hele kuperet og afvekslende med flere
karakteristiske toppe. Mellem Morsdalsfjorden og Sørfjorden
ligger [ndyrhalvøen med Indyrfjeldet, som er en ryg med en hel
del smaa knauser, den høieste er 434 m.; inde paa fjeldet er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free