Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2
NOItDLANDS AMT.
tind og Høgnakken; den kan ogsaa bestiges østfra fra
Storvik-vatn, men her er uren paa sine steder noksaa farlig.
Fra Høgnakken gaar en ryg omtrent ret vestover med Uere
toppe, som Mærratind, 806 m., og ryggen fra den fortsætter vestlig
ud mod havet til Finneskua. 495 m.; disse tinder lader sig bestige
sydfra omend vanskelig. Finneskua bestiges let fra
Finnes-gaardene forbi den karakteristiske Jaro, som bestaar af 4 større
og nogle mindre bautastenelignende klippeblokke, der staar i
klynge paa en jevn, græsbevokset skraaning; de høieste er ca
30 m. Juro har faaet navn deraf, at stenblokkene i afstand
ligner et jur (yver) med spenerne tilveirs.
Fra Høgnakken gik i 1S02 et fjeldskred sydvestlig mod
Storvikgaardene, hvilket skred ødelagde forholdsvis rige
skovstrækninger og i høi grad indskrænkede det dyrkbare jordsmon
ved Storvik. Mindre skred gaar ofte.
Paa vestspidsen af halvøen ligger Finnesgaardene. Sydlig for
Mærratindrækken gaar ind Storviken, hvor gaardene Storviken ligger.
Viken fortsætter i en kort dal, der afslutter botnformet.
Fjeld-skraaningerne har som regel ikke skog undtagen østover mod
Storvikvatn og Ausen, samt sydover ned mod Osenbækken.
Sydvest for Høgnakken ligger Stortind, 482 m., en isoleret
top med sterkt fald nordover. Sydvest for Stortind er der fladt
og myrlændt land, som er vel bebygget indimod fjeldene langs
herredsgrændsen mod Melø. Det vestligste af disse fjelde er
Skjeggan, 903 m.; den har skarpe rygge omkring botner. Fra
Skjeggans østligste top gaar en fjeldryg nordøstlig, og den skraaner
sydøstover mod Grimstadskaret, der forer over til Melø herred i
en høide af 180 m. o. h.
Øst for skaret ligger der efter grændsen fiere toppe:
Brei-tind, 720 in., Eitertind, 601 ni., og Tuva, 453 m., paa en
sammenhængende fjeldkjede med fald steilt nordover; toppene kan uden
vanskelighed bestiges nordfra.
Længer ost folger Galts karrækken med rygge og tildels
karakteristiske former. Høieste top, Indre Galtskartind, 1 021 ni.,
er let bestigelig fra Bjellatind, 8H6 ni., der mod øst afslutter
denne fjeldrække. Paa nordsiden af Galtskartind ligger en liden
bræ, og fra dennes nederste del gaar en liden fjeldryg med to
toppe paa 78.!5 og 579 ni.
Bjellatind og Galtskartind falder steilt nordover ned mod
Laksaadalsvatn; paa sydvestsiden af vandet er endel flade myrer
og ikke saa lidet birkeskog.
Gdltskaret mellem Indre og Ytre Galtskartind har en
pas-høide af 687 m.
Ytre Galtskartind, 946 m., har steile skraaninger saavel
ostover som vestover. Vestenfor ligger Møl n dalstind, 791 ni., og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
