Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2
NOItDLANDS AMT.
seilads gjennem været kan benyttes Kjørnsund og Lyngøsund, der
begge er rene, med mindste dybde af 3 m., hvorimod sundet
øst om Smaavær aldrig benyttes og heller aldrig bør benyttes,
da det er meget grundt og urent.
Ankerpladse med fortøiningsringe er der i Lyngøsund, helt
nord i bugten mellem Steinsøerne og Langøen, og videre i sundet
mellem Langøen, sydvestpynten af Burøen og holmerne sydvest
for samme. Alle tre ankerpladse har lys sandbund.
I Fleinvær er der skibshavn, som er vigtig, da det er den
første havn af nogen betydning fra Trænen og nordover.
Havnen, der ligger, i den søndre del af været, er ganske
indesluttet af skjær og holmer og har en dybde af 6 til 8 favne
vand; der er løs sandbund.
Indseilingen er meget vanskelig og kan ikke foretages uden
lods. Fartøier kan komme ud og ind med al slags vind, da der
er to indlob baade nordfra og sydfra; baade paa 1Sordre og Søndre
Fleinvær staar der en varde, som letter indseilingen.
I den nordre del af været er der for mindre fartøier god
havn, men til denne havn er kun ét indseilingslob nordfra.
Udfor Storvikgaardene er der ankerplads paa 12 m.s dybde.
Fleinvær har mange og betydelige grunde og boer, baade
paa den nordre, søndre og vestre side; Ystboen er især farlig for
nordgaaende og sydgaaende skibe.
Med stigende vand gaar strømmen nordøstover ind forbi
Fugløstappen og Flatskjærene, mellem skjærene nordvest for
Fuglø og videre ind mellem Fuglø og Fieina ind i leden. Her
forener den sig med den syd oin Fuglø (mellem Fuglø og
Fem-ris) indkommende strøm, hvorved der danner sig en bagevje paa
nordsiden af Fuglø, saa at der langs denne er udgaaende strøm
med stigende, og indgaaende med faldende sjø.
Jordsmonnet er sand, skjælsand og muldjord, og der er
paa mange gaarde godt jordsmon.
Bygget slaar ofte godt til.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.........2.4 km.2
Eng..........8.0 >
Ager og eng.............. 10.4 km."
Skog................20.0 »
Udmark, snaufjeld, indsjøer o.s.v.......634.9 »
Tilsammen 665.3 km.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
