- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
44

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 2

NOItDLANDS AMT.

Aarsagen, hvorfor Præstens Tiende reiser sig høiere end
Kirkens, er for tre Bordholds-Gaarders Skyld, som Præsten har
havt fri af Arilds Tid.

I erstatning af fisketiendefondet faar Gildeskaal kirke 680
kr. foruden et tillæg.

Legater. Peder Bruun, sognepræst til Gildeskaal, legerede
i 1771 100 rigsdaler, hvoraf renten aarlig skulde ligelig fordeles
mellem «nodtrængende almisselemmer», saaledes at den ene
halvpart af renten tilfalder 2 fattige i Gildeskaal hovedsogn og den
anden et lige antal af Beieren anneks.

Kapitalen blev i de mislige aar 1805—12 af sognepræst
Jentoft «med vedkommendes tilladelse» anvendt til indkjøb af
korn til trængende, men ved decision af fattigkasseregnskabet
for 1830—33 bestemt at skulde restitueres med 50 speciedaler,
hvilket gjentoges i kirkedepartementets skrivelse til
stiftsdirek-tionen af 25de marts 1854, dog saaledes, at da præstegjeldet
senere er delt i to, Gildeskaal og Beieren, skulde restitutionen
for det førstes vedkommende foregaa med en halvdel af legatets
oprindelige belob eller 25 speciedaler.

Da kommunestyret imidlertid under 29de mai 1856
erklærede, at den ikke kunde indlade sig paa restitution af legatet,
med mindre det kunde bevises, at beløbet var kommet
kommunen tilgode, fandt departementet sig heraf opfordret til at
frafalde sin fordring.

Hovedveie er der ikke i Gildeskaal.

Kjørbare veie gaar: Fra Indyr forbi Gildeskaal kirke til
Sund gaar vei med god stigning, men veidækket er kun grus.
Længden er 5.3 km.

Fra Horsdal (paa Sandhornøen) forer en nybygget vei ost
for Hustad (l km. lang sidevei fører til Hustad) forbi Lekanger,
Vaagsgaardene og Myren til Maarnes. Veien har god stigning.
Længden er 8.9 km.

Fra Ertenvaag er under oparbeidelse en vei sydover mod
Skaalsvik. Den vil i færdig stand blive ca. 5 km. lang, hvoraf
hidtil er oparbeidet 3.5 km.

En liden veistump fører fra Ertenvaag til Breimoen.

Den samlede længde af disse veie i Gildeskaal herred er
ca. 17.6 km.

Desuden er i Gildeskaal herred nogle mindre kjørbare
gaardveie af rent lokal betydning.

Gildeskaal herred var i 1902 delt i 21 skolekredse med
744 undervisningsberettigede børn, 9 lærere og 3 lærerinder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free