Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2
NOItDLANDS AMT.
Beieren herred støder kun paa en forholdsvis kort
strækning til fjorden og er saaledes næsten som et indlandsherred.
Herredet har vekslende landskaber, nogle er vilde og golde,
andre har en vakker, mere venlig natur. Den østre del er ofte
smaakuperet med mange smaa vasdrag og vande, i den vestre
del er der bræer og vildere former.
Ved Beier/jorden og Beierelven deles herredet.
Der er vei fra Tvervik ved Beierfjorden gjennem Beierdalen,
men man kan ro paa elven op til Moldjord; den, som følger veien,
maa færge over elven.
Fra Tvervik sees paa den anden side af fjorden en lang,
høi fjeldvæg, som efter en lysere flade, som ikke er ulig
nord-landsbaadens raaseil, har faaet navnet Seglet. Midt imod i syd
naar Høgtinden op i den evige sne.
Beierfjorden er meget trang, paa sine steder, som ved
Færrissund, mere lig en smal strøm end en fjord; dens
omgivelser er nøgne. Dens ytre del er ikke særlig eiendommelig;
der er temmelig nøgne omgivelser. Fra det trange Færrissund
henimod halvveis inde i fjorden faar fjeldene mægtigere former.
Ved sundet ser det ud, som om fjorden skulde lukke sig, da der
aabner sig et isskuret sund, som er saa trangt, at to fartøier
vanskelig kommer forbi hinanden. Svære jættegryder ligger ved
vandet og i høide med dampskibets dæk. I Færrissundet er
strømmen ved flod og fjære meget betydelig.
Indenfor sundet aabner fjorden sig til et stort, indelukket
bassin; tilvenstre ligger en liden bugt, som bærer navnet
Ligbugten. Beieren hørte under Gildeskaal præstegjeld, og lig maatte
da føres helt ud til Gildeskaal ; om vinteren, naar fjorden paa
enkelte steder lægger sig, paa andre steder er aaben, var dette
vanskeligt. Da det heller ikke altid var farbart over fjeldet,
pleiede man at sætte ligene her for saa senere, naar isen gik op,
at føre dem ud til sognets kirke.
Længere ind bliver omgivelserne vakrere og mere storslagne.
Tvervik er det inderste anløbssted, et par km. udenfor elveoset;
længer ind kan dampskibet ikke komme, da sand og aurmasser,
som elven har ført med sig, har opfyldt hele fjordens indre del.
Beierdalen gaar fra bunden af Beieren til herredsgrændsen
mod Mo herred. Det er hoveddalen og her ligger det meste af
Beieren herreds bebygning. I den nedre del er dalen noget
ensformig med endel skog; længer op bliver den en trang
fjeld-dal med bratte udoverhængende, løvklædte lier, og tilsidst ender
den botnformet opunder Svartisen.
Dalen gaar fra Beierfjorden først sydlig. To større gaarde
ligger ved elven, Arstad paa høire og Soløien paa venstre side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
