Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. BEIEREN HERRED.
51
bage for mange andre toppe i Beieren herred, da den er stærkt
begrændset vestover. Paa sydsiden fører en kløft op mellem
fjeldets høieste top og den sydligere liggende top Rønna, 830 m.
Nord for Siritind er der først nogle smaavande og saa
Mid-dagshaugen, 596 m., og Varhaugen, 642 m. høi; skraaningerne har
birkeskog og krat.
Paa halvøen i Beierfjorden, mellem Smalstadviken og
Tver-viken, ligger Svartneshodet, 418 m. høit; fjeldskraaningerne er
oventil tildels ganske glatte, længere nede er skog eller ur.
Syd for Kjellingfjeld ligger Smaatindisen, 1 313 m. høi, med
alpeformede tinder, bræer og styrtninger.
Mod nord ligger Durmaalstind, 1114 m. høi; den stikker op
af bræen med bar top og falder steilt vestover ned i Gildeskaal.
Tinden bestiges uden særlig vanskelighed, og der er
pragtfuld udsigt til alle kanter undtagen sydover, hvor den delvis
stænges af høiere toppe. 1 km. længere syd følger en anden,
1 313 m. hoi top, med steil styrtning nordover; ogsaa denne top
kan uden vanskelighed bestiges efter bræryggen; her er et her
ligt rundskue, kun Memaurtind i syd er 16 m. høiere og Høgtind
i sydost 92 m. høiere.
Isens sydligste og høieste top, Memaurtind, har trigonometrisk
varde og er 1 329 m. høi. Fjeldet kan bestiges fra gaarden
Breiviken i Gildeskaal herred, men det er tung vei gjennem et bråt
skar. Længere, men ikke saa vanskelig, er opstigningen langs
Forsaagas østre bred nord for Lille Sokumvatn i Gildeskaal
herred opover tindens sydskraaning. Fra toppen er udsigt over
kysten med seilleden sydover som nordover, og langt udover
havet i vest mod Røst og Væro ; i nordøst sees Børvastinderne,
i øst og sydøst Beierens og Svartisens tinder og bræer.
Memaurtind rager mægtig op over isbræen, har mod vest og
syd steile styrtninger, til de andre sider er mere eller mindre
steile bræer. Fra bræen sydøst for tinden styrter store stykker
af bræen ud og tager sten og grus med sig ned i Øvre
Næver-vatn, som paa denne maade har faaet en banke paa
nordvestsiden.
Mellem Smaatindisen og Arsfaddalen er aaser; størst er
Smaa-tindrabben, 740 m., og Hans Jomsafjeld, 702 m. høit. Fjeldet
bestaar her tildels af kalksten, og fjeldet er i lavere niveauer
gjerne bedækket med høit, frodigt græs.
Syd for disse aaser ligger en anden række aaser med steile,
skogbevoksede skraaninger ned mod Arstaddalen; fra nord mod
syd: Skilaafjeld, 708 m., Høgfjeld, 680 m., og Bratfjeld, 860 m.
Sydligst ligger Sokumfjeld, kuppelformet, 1191 m. høit. En
del af toppen er dækket af en bræ, og paa nederste del af den
mod Fiskedalen vendende side er der skog og græs. Fjeldet kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
