- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
53

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

. BEIEREN HERRED.

53

Kvalvasclalen er mere aaben, græsbevokset og udvider sig i
den øvre del omkring Kvalvøtn, hvor dalbunden tildels er mere
myrlændt. Samtlige disse dale er ubebyggede.

Mellem Kvalvasaaga og dens forlængelse Eiteraaga og
Beier-dalen ligger Osfjeldet, 831 m., og Strand haugen, 818 m. Her er
talrige smaa høider, vande og bække, men ikke særlig
karakteristiske former. Osfjeldet er goldt; aasen østenfor og nærmere
Beierdalen derimod bestaar af kalksten og har tæt løvskog og
rig græsbund, grændsen mellem graniten og kalkstenen er saa
skarp i ret linje, at man kunde trække det op med en lineal.

Syd for Høgtind stikker Fjøsdalstinderne sorte og mægtige op
af bræen. Høiest og nordligst er Svarttind, 1 297 m., der især
tager sig ud fra Arstaddalen; fjeldet kan bestiges herfra ret op
vestre rab; opstigningen er besværlig og tildels vanskelig; det er
lettere at gaa op sydfra over bræen.

Straks sydøst for Svarttind hæver sig en anden top, 1307
m. høi, og Vs km. længer syd atter en top paa 1 250 m. Saa
følger en ca. 1 km. bred, nogenlunde Had isbræ, paa hvis
sydende der ligger en 1 188 ru. liqj top, hvorfra der gaar er 1.5 km.
lang, ganske smal fjeldryg, som begrændses af en smal isbræ,
og saa følger atter en 1 km. lang ryg, som stikker op af sneen.
Naar undtages nogle flaug paa nordsiden er Fjosdalstinderne
dækkede af ur.

Sydøst for Fjøsdalstiderne ligger Graataatind med
trigonometrisk varde, 1 354 m. høi; tinden er dækket af nr. Den
bestiges bedst sydfra over skaret mellem det østre af Kovdisvøtn
og Lille Graataavatn, men kan ogsaa bestiges fra en høide (1 1 55
m.) nordøst for Graataatind; paa denne vei er der mange sprækker
i bræen.

Omtrent 2 km. sydvest for Graataatind naar Kovdistind 1 286
m. o. h.; 3 km. længer i samme retning ligger Habrestind, 1 361 ni.;
dette er en vakker tind, dækket af evig sne næsten lige tiltops,
med kun enkelte kulsorte rygge, som stikker op og staar i
kontrast mod det snehvide dække. Paa tinden ligger vakker sort
skifer. Den bestiges over rabben sydøst for Graataatind, man
gaar tversover bræen op fra østsiden. Fra toppen er udsigten
især over Svartisen storartet.

Vest for strækningen mod de høie tinder Høgtind, Svarttind
og Habrestind er landet forrevent med talrige, tildels høie toppe,
mangfoldige gjel og kløfter, gjennem hvilke bækkene bruser.

Skraaningerne mod vest mod Arstaddalen er temmelig steile,
bevokset med birkeskog, undtagen hvor der er brattest. De største
toppe er fra nord til syd: Klompen, 1103 m., Steinaahompen, 661
m., Steinaafjeld, 557 m., Steinaatind, 729 m., Staupaafjeld, 814 m.,
Staupaatind, 977 m., Ytre Kovdisfjeld, 792 m , Ytre Svartoksen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free