- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
54

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 06

NORDLANDS AMT.

496 m., Lidre Svartoksen, 555 m., og Heinberget, 1151 m.; det
sidste fjeld ligger paa grændsen mod Gildeskaal i sondre kant
af bræen.

Graataadalen munder ved Graataanes ud i Beierdalen; den
gaar forst 1.5 km. vestover, men fortsætter saa sydvestlig. Den
første del af dalen er kun som en kløft, hvor elven Graataaga
har banet sig vei; paa broen over elven ved dens udløb i Beierelven
kan man ikke se, at der ligger en større dal ovenfor. Kløften,
hvorigjennem elven fosser ned, er saa trang, og fjeldene paa begge
sider rykker saa tæt sammen, at Graataadalen næsten er helt
stængt fra udenverdenen. Langs elven er der ikke farbart, og
ad-adkomsten til dalen sker enten paa nordsiden over f jeldet Vardo eller
paa sydsiden over Graataahaugen; den første vei er saa bråt, at
den hærer navnet Stegan, den anden er ikke brattere, end at det
til nød skal gaa an at faa frem hest med etslags kjærre.

Oppe i dalen er lunt og fredeligt, værnet som den er mod
vind og veir af høie fjelde. Langs boiden paa hele vestsiden
ligger Svartisen og sender flere steder bræer helt ned mod
dal-bunden ; overalt bruser smaaelve og bække. Dalen har mange
steder en frodig vegetation af birk og furu ikke alene i dalbunden,
men ogsaa i lierne langt opover; indimellem paa de aabne flekker
er der yppig græsvækst.

Ved de beboede steder og fra Kyskmoen opover mod Kysknes
udvider dalen sig. Dalsiderne gaar her terrasseformet opover
mod bræen. Længere opover faar dalen atter præg af en trang
fjeldkløft med steile skraaninger paa begge sider, men den vider
sig dog enkelte steder ud; saaledes bliver den forholdsvis aaben
ved herredsgrændsen, hvor den kun ved en liden aasryg er skilt
fra Glaamdalen i Melø herred.

Bebyggelsen i Graataadalen ligger i den nederste del af
dalen; her er gaardene Kysknes, Kyskmoen, Rønaabæk og Tiurdal;
den første bebyggelse fandt sted i midten af det 19de
aarhundrede. I dalen er der mange huler og grotter.

Fra vest støder til Graataadalen i dens øvre del Vegdalen.
der fører op til Vegdalsvøtn henimod grændsen mod Gildeskaal.

Den del af Beieren herred, som ligger syd for Vegdalen
samt sydøst for Graataadalen, og som mod øst b
e-grændses af Beierdalen, er høi og vild.

Nordlig ligger Graataahaugen, 610 m., sydøst for det sted,
hvor Graataadalen og Beierdalen støder sammen. Graataahaugen
er en skogaas; i skraaningen ned mod Graataadalen er mærkelige
revner og huler.

Længer mod sydsydvest følger Graataadalsfjeld, 1 267 m., der
helder steilt østover og vestover og skilles ved Reiseskaret fra den
sydfor liggende top Stormyrtind, 1 548 m., med trigonometrisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free