Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 06
NORDLANDS AMT.
bratte; tinden har tidligere været anseet som ubestigelig; paa
østsiden, hvor der tilsidst maa hugges trappetrin i isen, kan
man komme op. Senere har renflokke flere gange om vinteren
været oppe paa tinden, og i 1902 gik en rengjæter op efter dem
paa vestsiden, og her er det ikke synderlig vanskeligt at komme
op. Omkring fjeldet er flere spor af finnernes begravelsespladse
og offerpladse.
1.5 km. øst for Ramsgjeltind ligger Bjellhaugen, 970 m.
Syd for Ramsgjeltind og sydvest for Bjellhaugen er der nogle
botnformede dale med flere vande; syd for disse ligger Lille
Stolpen, 953 m., og Store Tuva, 991 m.; Lille Stolpen vender den
bratte side mod Tollaadalen og har deraf faaet navn. Sydvest
for Store Tuva ligger Lille Tuva, 711 m., med en ganske
fremtrædende top et stykke ned i fjeldskraaningen; mod nordvest
ligger Ovre Knabben, 829 m., og Nedre Knabben, 695 m. Længer
nordlig ligger Klashaugen, 383 m., og Tiurhaugen, 245 m.
Skraaningerne ned mod Beierdalen og Tollaadalen har som
regel skog undtagen paa enkelte steder, som nedenfor Ravnflaaget
og Aspelem, hvor der er styrtninger og trange gjel.
Østover langs herredsgrændsen mod Saltdalen ligger
Gamdals-fjeldet med retning fra nord mod syd; det er et forholdsvis fladt
fjeld, 900 m. høit. Videre sydover langs grændsen ligger først
Djupvash aug ene paa Gamdalsfjeldets sydskraaning, saa følger en
aaben fjeldstrækning med flere smaavande i høider paa vel 700 m.;
saa følger Bjellvasfjeld, 986 m., mosgroet og ikke meget steilt
undtagen østover ned mod Nordre Bjellaavatn i Saltdalen.
Syd for Bjellvasfjeld er landet noget mere sønderrevet, men
toppene er heller ikke her synderlig høie; vestligst ligger
Stor-paaskfjeld, 941 m., og langs grændsen Mariahompen, 928 m., og
Midtistufjeld, 1 058 m. Den søndre del af dette sidste fjeld har
en meget skarpt markeret fjeldryg med steile skraaninger til
begge sider; paa vestsiden har fjeldet en eiendommelig kløft, der
med steile sider fører næsten helt ned til dalbunden. Kun nederst
nede mod dalbunden er her som regel græs eller mos.
Stallarokkis dalføre ligger mellem Midtistufjeld og det
söndenfor liggende Krukki, trigonometrisk punkt, 1 233 m., som har
steile skraaninger paa nordøstsiden og paa vestsiden mod det
skar, der skiller det fra Lodsbækfjeld; dette sidste fjeld naar en
høide af 1115 m. o. h., har en jevn topflade og skraaner
nordover jevnt ned mod Tollaaga og dens tilløb fra Stallagropvatn.
Vest for Lodsbækfjeld kommer Gilaksla, 1 300 m., med mindre
isbræer paa østsiden og vestsiden.
Sydligst i dette strøg ligger Simlefjeld (Vaeamgavdel), 1 122 m.,
og Simlehaugene, 1177 m.
Tollaadalen er den betydeligste af Beierdalens sidedale; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
