Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. BEIEREN HERRED.
61
mod dalen. Sydligst paa herredsgrændsen ligger Nævernesfjeld
med flere toppe; den hoieste er 1217 m. høi.
Fra Magdatind og sydover er fjeldskraaningerne vestover
mod Beierdalen mange steder temmelig bratte med talrige revner
og kløfter, og træerne naar som regel ikke mere end 200 a 300
m. over dalbunden.
Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 116—128,
130 og 131).
Geologi. Det faste fjeld i Beieren herred horer for
størstedelen til glimmerskifer-marmorformationen, og de talrige bække,
som forsvinder i jorden, viser, at marmor og kalksten har stor
udbredelse og optræder med betydelig mægtiglied; herredet er
lidet undersøgt. Det geologiske kart angiver gneis vestlig for
Beierdalen i de høie tinder mellem denne dal og Arstaddalen.
Høist sandsynlig vil en undersøgelse vise, at gneis og granit har
stor udbredelse i disse egne, thi glimmerskiferen med kalksten
optræder neppe i høider paa 1000 meter og mere i Nordland.
Bergarterne i Beieren er glimmerskifer, hornblendeskifere,
gneisagtige skifere; marmoren er tildels lyseblaa.
Endel af Beierfjordens omgivelser synes at bestaa af granit.
Her og andre steder i Beierfjorden er der talrige gange af
granit, paa’ østsiden af fjorden sees de svævende gange op over
de tverbratte fjeldvægge fra havet til en høide paa 500 til
600 m.
Ganske usædvanlig talrige og dybe friktionsstriber gaar der
gjennem sundene og over nesene ved Beierfjorden; fjeldet langs
fjorden er over store strækninger aldeles nøgent, rensket ved vind
og snauet ved sneskred.
Palrakken, nordøst for Færrissund, er et mægtigt fjeld, hele
916 m. høit, og synes at være tilrundet af is helt til toppen.
I Beierdalen er der terrasser af sand og ler langt op
igjennem dalen, og den indre del af fjorden er fyldt af elvens
aflei-ringer. Der er terrasser 30 m. o. h. ved Storjordgaardene,
59 m. o. li. ved Moligaardene og terrasser 105 m. o. h. nær
Osbakgaardene.
De huler, som fremkommer ved elve, som gaar under jorden,
er tidligere omtalt (bind I, pag. 473 til 475).
Elve. Beierelven med dens bielve er tidligere omtalt (bind I,
pag. 423 til 427), ligesaa Galtaaga og Nordlandselven, der falder i
Beierfjorden (bind I, pag. 427 og 428).
Nogle elve i naboherrederne har smaa dele af sine
nedslagsdistrikter i Beieren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
