Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BODIN HERRED.
7 1 1
dette fjeld fra Sjunkfjordtinderne. Disse sidste ligger langsetter
herredsgrændsen, og den største naar en høide af 1024 m. o. h.
Der er tildels steile sider, og der er botner og talrige større
og mindre kløfter og revner.
Bogvastind, 1016 m. høi, paa grændsen af Bodin, Sørfolden
og Kjerringo herreder, har skarp ryg og steile, men forholdsvis
jevne og glatte skraaninger ned mod Bogvatn.
Nordfjordtind (Fagertind), 1090 m. høi, ligger paa
herredsgrændsen mod Kjerringø og falder mod sydøst steilt ned mod
Bogvatn; i sydvest er slakere skraaning mod det skar, som skiller den
fra Breiviktind, paa herredsgrændsen; denne sidste tind er 1156 m.
høi. Fra Fagertind og fra flere andre toppe her er glimrende
udsigt vestover; i klart veir sees hele Lofotrækken, lige ud til
Værø og Røst. Fjeldet bestiges lettest fra gaarden Breivik i
Kjerringø herred; man gaar op under vestre del af Breivikfjeld.
Der ligger en ur af svære stene, og faren for stensprang er ikke
udelukket.
Hegmotinderne længer vest har længderetning som
Hegmo-vatn og falder steilt ned mod dette; den nordligste del er 6K5
m. høi og den sydligste 793 m.
Ørnestinderne over mod Mistfjorden har flere toppe, den søndre
er 1005 m. hoi, de to paa herredsgrændsen mod Kjerringø liggende
toppe er 966 og 996 m. høie. Den søndre del af Ørnestinderne
gaar over i Storvik/j eldet, 619 m. hoit. Saavel Ørnestinderne som
Storvikfjeldet har vestover steile skraaninger mod Sørfjorden.
Alle de sidst omtalte fjelde er nøgne, kun lavest nede er
noget krat, mos eller græs. Fjeldene er tildels vilde og steile,
ofte stiger de næsten lodret op fra de dybe botner eller vande.
Fjeldet er ofte løst, og der-er ikke saa lidet ur; stenskred og
stensprang er ikke ualmindelige. Et større stenskred er gaaet
paa nordsiden af Hegmotind ned i Storvikdalen, hvor det begrov
huse og udhuse for en fin, som havde bygget der, men intet liv
gik tabt. Paa Hegmovatns nordside er der talrige spor efter
stenskred, og sneskred er hyppig i disse egne.
Storvikdalen, som munder i Sørfjorden, sidefjord til Mistfjord,
fører fra Storviken op til Dalelvvatn og er 3 km. lang; den første
kilometer er den aaben, uden stor stigning, men bliver trang,
saa vider den sig noget ud paa sydsiden, men fjeldene paa
nordsiden gaar bråt ned til dalbunden. I dalen er der mange
steder ganske rig græsvækst. Her er 3 moræner. Storvikgaarden
ligger ved fjorden; ellers er dalen, som ender i botner, ubeboet.
Paa vestsiden af Sørfjorden faar fjeldene anden karakter;
de bliver mere afrundede, har for en stor del skogkrat.
Undtagelse er her dog Steigtind, 796 m. høi. Eggen er øverst tynd
og sprukken, saa man lidt under randen et par steder kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
