Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 06
NORDLANDS AMT.
se gjennem den. Den lader sig kun bestige fra sydvest, men
herfra uden større vanskelighed, og der er stor udsigt helt rundt.
Fra nordsiden af Steigtindvatn fører en flad og aaben dal,
1.5 km. lang, til gaarden Stordalen ved Svartvatn; dalen er
myrlændt, med smaa vande og lidt løvskog paa østsiden. Dalen
fortsætter fra Svartvatn nordvestlig, i begyndelsen noksaa trang,
men udvider sig henimod fjorden, hvor der er nogen bebygning.
Paa nordøstspidsen mellem Sørfjorden og Mistfjorden ligger
Finkonnakken og Bagnesfjeld, 520 og 383 m. høie; de helder steilt
nordover mod kysten, der her er ubeboet.
Ellers har landet mellem Mistfjorden og Steigtindvatn
skog-bevoksede eller nøgne smaakoller, smaavande, myrer og dyrket
mark.
Mjelle fjeldet, mellem Landegodefjorden og Mistfjorden, har
talrige toppe, den høieste 777 m. høi. En del af fjeldet er
græsklædt eller mosgroet, nede i lierne er endel smaaskog.
Længere syd ligger Sven s dals fjeld med længderetning parallelt
med kysten. Omtrent 500 m. o. h. er der her forholdsvis jevnt
med flere vande og myrer, og nogle fjeldtoppe, den nordligste,
Skautuva, er 626 m. høi; en sydligere top, det egentlige
Svens-dalsfjeld, er 603 m. høi. Undtagen paa de høieste toppe
eider skog eller krat.
Svensdalen forer fra nordvestre bred af Soloivatn op langs
Svensskarbækken, er i begyndelsen et temmelig bråt bækkeleie,
men udvider sig, indtil den taber sig i Svensdalfjeldet vest for
dettes høieste punkt. Dalen er ubeboet; der er endel løvskog.
Nordøst for Bodø ligger en række aaser og smaakoller,
hvoraf de fleste har skog. Løpsfjeldet er den største af disse
aaser; det har flere toppe, den vestligste og høieste naar op til
365 m. o. h.; paa denne top ligger en turisthytte med en
bekjendt udsigt, som tidligere er omtalt under Bodo by (bind III,
pag. 5).
Sydligere ligger Rønvikfjeldet, 173 m. høit; paa en østligere
top af dette fjeld, 155 m. o. h., er ogsaa en turisthytte. Ikke
langt fra denne ligger de til Bodø vandledning hørende bassiner
og damme.
Vest for Rønvikfjeld kommer man til Bratten, en næsten
nøgen fjeldkolle, 144 m. høi, med steilt fald mod kysten.
Mellem Soloivatn og Saltenfjorden ligger de skogbevoksede
aaser Grøn aasen, 166 m. høi, Junkerfjeld, 283 m., Høglien,
Hun-stadlien, Sandjordlien, 113 m., og Tverlien, 253 m.
Øerne. Knaplundøen (Godøen) er 6.5 km.2 stor, 5 km. lang fra
vest til øst og op til 2 km. bred. Øen er kun ved et smalt sund,
Godøstrømmen, skilt fra fastlandet, og Saltstrømmen skiller den fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
