- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
97

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BODIN H EB BED.

I sundet, som gaar igjennem hele været, er ankerplads
næsten overalt; den nordre havn er den bedste vinterhavn.
Ind-seilingen nordenfra er imellem Remboen og Kjengboen.

I sundet mellem Store og Lille Vaagø er en god, men trang
baad-havn; dybden er ea. 10 m.; ved lavvand er der indseiling kun sydfra.

I sundet mellem Helløen og Sanderøen kan søges havn; der
er sandbund og 8 m.s dybde.

Ved Landegode er god havn i Skoller øsun det, med indlob
saavel sydfra som nordfra ; der er sandbund og lerbund og ca. 20 m.
vand. Længere inde i Fenesvaagen er der en meget god havn for
mindre fartøier, paa 8 m. vand med sandbund.

I Sandvik er god havn baade for større og mindre fartøier;
der er sandbund og lerbund og ca. 12 m. vand. Ved Kvig, paa
østsiden af Landegode, og i Kjelbotn paa øens nordøstside er der
ligeledes gode havne.

Mellem Landegode og Bodø er især landvinden farlig med
stærkt faldveir, der her er hyppigt.

Strømmene, som forbinder Saltenfjord og Skjærstadfjord.
Godøstrømmen, Saltstrømmen og Sundstrømmen er før omtalte
(bind I, pag. 276).

Godøstrømmen ligger i nord mellem fastlandet og
Knaplundøen eller Godøen, Saltens malstrøm eller den egentlige Saltstrømmen
mellem Knaplundøen og Strømøen og Sundstrømmen i syd mellem
Strømøen og fastlandet. Denne sidste strøm munder ud i
Beier-kjæften, en arm af Saltenfjord.

Da Saltstrømmen ikke kan befares til enhver tid, især naar
vinden er østlig, foretrækker de mellem Skjærstadfjorden og
Saltenfjorden farende baade ofte den nordenfor liggende, men
grundere, urenere og mere krogede Godøstrøm, der altid kan
befares, da dens samlede fald er fordelt paa en længere strækning
i tre mindre fald med mellemliggende roligere gaaende strømdele
eller «holer».

Godøstrømmen gaar omtrent fra øst til vest mellem mange
holmer, skjær og boer. Det nederste fald eller det saakaldte
Ytterbraatten, efter navnet paa et derværende skjær paa nordre
side, har flere smale løb mellem skjær og boer, men der benyttes
kun en mindre rende paa søndre side af skjæret Ytterbraatten.
Ved lavvand er dybden i renden kun 1 a 2 fod, og der ligger
ved dens udløb i Saltenfjorden paa hver side 2 skjær, der
oversvømmes i flod og er farlige. Renden har tildels kroget løb.
Ovenfor renden ligger en roligere høi med mindst 6 fods dybde
ved lavvand.

Det andet fald eller den saakaldte Mellembraatten, er mere
koncentreret end det nederste fald ; ved lavvand er to mindre
løb om et ved flod oversvømmet skjær.

7 — Nordlands arut IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free