- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
101

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BODIN HKRHED.

101

1898 og Støver meieri fra 1898. De to førstnævnte eies af
melkeleverandorerne, det sidstnævnte ikke. I 1905 indveiedes
108 000 kg. melk, deraf blev kjærnet 830 kg. smør. Der solgtes
5 728 kg. fløde og 76 650 kg. melk. Delvis leveres den
skummede melk tilbage til leverandørerne fra de to förste meierier,
fra Støver meieri leveredes den ikke tilbage. 3 kvinder
sysselsættes ved meierierne. Nordstrandens meieri benytter
skumme-maskine og drives med haandkraft, Indstraudens meieri benytter
ikke skummemaskine og bruger turbin, og Støver meieri bruger
koldvandsmetoden og ingen maskiner.

Skog. Bodin herred er ikke rigt paa skog. I fjordene
eider dog nogen furuskog og adskillig løvskog.

Løvskogen bestaar af birk, men der vokser ogsaa asp, rogn,
hæg og or.

Furuskog er der i Heginovasbotn, ved Kristivain og Klubvatn,
omkring Valnesvatn samt ved Børelven; men der er ikke nok for
herredet til bygningstømmer.

I Heginovasbotn er der en stor furumo, som er myrlændt, men
lierne omkring er vakkert skogbevokset. Her hugges en del
tømmer, som flødes paa vandet.

I Hegmovasbotn har skogen været udsat for tørken, saa der er
mange graastammede tørfuruer. Dimeusionerne har her været
forholdsvis store, saaledes blev der i 1901 fældet en stok paa
25 alen 8". I trakterne vest for Sørfjorden paa træffes
fururød-der af betydelige dimensioner, og enkelte ganske store træer
tyder paa, at her har været meget og god skog.

Birken er tildels frodig og har paa sine steder ikke smaa
dimensioner.

Bodin herred sælger endel ved paa Bodø.

Landegode er næsten træløs, der vokser kun lovkrat og smaa
birketræer paa skraaningerne.

Briksvær har engang været skogbevokset; men nu er været
snaut.

Paa Helligvær og Lyngvær er ikke træer, undtagen et par
rogn busker paa Vokkøen.

Herredet maa kjøbe bygningstømmer og for en væsentlig
del sin brændeved.

Til brændsel bruges stenkul og noget torv.

Myrer. I Bodin herred er der saavel paa fastlandet som
paa øerne meget myr. Myrerne er farbare til alle tider.

Endel myrer er skikkede til at opdyrkes.

Hernesmyren, syd og øst for Bodø, er vistnok den største

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free