Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BODIN HERRED.
107 1 1
Naar Moses og Aron staar sammen hos God,
Da gives der deilig Befalinger ud.
Vorherre velsigne dem begge,
Den ene med Haanden, den anden med Mund,
Til menige Bedste sit anbetrod Pund
Med Troskab og Flid at anlægge.»
Anledning til uenighed var ogsaa, at Preben von Ahnen
indsatte præster i de Salten provsti tilhorende sogne. En hr.
Morten blev saaledes af Preben von Ahnen i 1651 kaldet til præst
i Saltdalen, og i 1653, da der atter skulde udnævnes præst til
Saltdalen, kom menigheden i trætte med provsten om valget, og
lensherren fik kongelig paalæg om at udnævne præst og udstede
kaldsbrev for denne. Endelig i 1666 fik han for sig og de
amtmænd, som efter ham boede paa Bodo gaard, myndighed til at
kalde præster til Bodin. Dette er det eneste eksempel paa, at
kaldsretten i Nordland har været overdraget til nogen adelsmand.
Denne ret har dog vel ophørt meget snart.
Bodo gaard havde gammel skyld 4 vog, med Kolhiis, 1 vog.
Gaarden tilhørte kronen. Medens den var bolig for lensherrerne,
senere amtmændene, brugtes ogsaa gaarden Sør-Hernes, af skyld
4 vog, under Bodo gaard. Dog var den undertiden beboet af
andre embedsmænd, f. eks. i 1724 af foged S. Randulf, samt i
nogle aar af titulær biskop R. C. Friis, som fra 1745—71 var
sognepræst til Bodø.
Præstegaarden laa i ældre tid paa den anden side af elven
lige ved kirken paa (len nu saakaldte Gammelgaards eng.
Sognepræst, biskop Friis byggede en stor gaard med sidefloi i 1750.
Derefter blev gaarden ved kongeligt skjode af 13de oktober
1773 overdraget amtmand Joachim de Knagenhjelm, som boede her
til 1791, da amtmand G. T. Hegge, blev eier af gaarden; han
solgte den til handels- og fiskerietablissementet paa Hundholmen.
Fra den tid blev gaarden med Kolhus brugt under gaarden
Hundholmen og tilhørte Hundholmens eier, kjøbmand Chr. Jackhellen.
Den gaard, hvor præsten boede, var kunstnerisk udstyret.
Søndre storstuekammer (hjørnestuen) var betrukket med lærred
og bemalet med jagtstykker i antik stil, ligesom ogsaa taget var
kunstfærdig malet, og gulvet i kvadrater. Nordre storstuekammer
kaldtes Ludvig Filips værelse; den senere Ludvig Filip boede her
i 1795 i nogle uger; dette værelse havde to vinduer, som vendte
mod vest.
Før Bodo by blev anlagt i den første fjerdedel af det 19de
aarhundrede, var Bodø gaard det centrale sted i Bodin, herred.
Leopold von Buch skriver:
Hvor sletten endte, laa Bodø gaard paa en græsklædt
skraa-ning mod fjorden, omgivet af høider, som var bevokset med birke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
