- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
119

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKJERSTAD HERRED.

119

göda, det gode land. Om navnet bemærker O. Rygh i en utrykt
artikel: «Samme navn vides to andre oer i Norge at have fort:
Svinø, en liden ensomt liggende, ubeboet ø en mil tilhavs i
Søndmøre, og den velkjendte ø Jomfruland udenfor Langesundsfjorden,
i matrikulen kaldt Aurr, om hvilken P. Claussøn fortæller, at
norske sjøfolk «af nogen Superstitz og Vonne» ikke kaldte den
med det allerede da sædvanlige navn Jomfruland, naar de var
under seil, før de havde seilet den forbi. Denne forklaring er
vistnok den rigtige for alle tre tilfældes vedkommende. Det er
nok eller har ialfald været en meget almindelig overtro blandt
sjømænd og fiskere, at forskjellige ting ikke maatte nævnes med
sine sædvanlige navne, naar de var paa sjøen, formodentlig en
levning a f hedensk tro paa onde vætter, hvis magt man haabede
at kunne undgaa, hvis man ikke gjorde dem opmærksomme ved
at nævne dem selv eller gjenstande, hvortil deres onde hensigter
knyttede sig, medens man haabede at kunne formilde dem ved
at bruge smigrende navne istedetfor de egentlige. I)e tre øer
ligger alle saaledes i leden, at de maa have været mere end
almindelig farlige for kystfarten i ældre tid. YTed den nordlandske
ø har det navn, sømandsovertroen har givet den, fortrængt det
oprindelige, som nu ei længer kjendes.»

Steinsvær kommer maaske af mandsnavnet Steinn, eller Iste
led er Steinen som fjeldnavn.

Festvaag, gammelt navn Festivdgr, af f es tr, fastgjort taug,
landtaug, vel ogsaa havn, og vdgr, vaag. Navnet maa betegne
en vaag, hvor der er god adgang til at lægge til med fartøi,
god havn.

Steigtinden er egentlig fjeldnavn.

Mjelde. Navnet er vel sproglig beslægtet med mjçl, mel,
men forskjelligt i betydning. Man kan vel helst tænke paa
slægtskab med mjele, tør sandjord.

Mulstranden, gammelt navn Mülastrçnd, af mali, høit, bredt
afsluttende nes, og strgnd, strand. Navnet maa betegne en gaard
i nærheden af et saadant nes.

Valvik, gammelt navn Valavtk, hvori Iste led vel er genitiv
flertal af valr, falk.

Skau. Navnets oprindelige form er Skauf eller flertal Skaufar
og maa staa i forbindelse med skauf, som findes brugt om rævens
buskede hale. Stammens grundbetydning maa derfor være: noget
busket, en bundt af haar, straa eller lignende. I stedsnavne kan
man maaske tænke sig, at det har været brugt om et skogsnar,
et tæt bevokset sted.

Kløgstad. Muligt er, at det er oprindelig Kleggjastadir, af
kleggi, brems, der findes brugt som mandstilnavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free