Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJERSTAD HERRED.
145
Kun en del af Bærmyren har været dyrket; men flere
myrer kunde vistnok dyrkes. Enkelte benyttes som udslaatter.
Der er nogle torvmyrer i herredet, og der stikkes en
del torv.
Der vokser multer, men oftest kun til eget behov; der
bliver ikke noget nævneværdigt til salg. De bedste multemyrer
i Skjerstad herred er i Tapstaddalen samt paa fjeldskraaningerne
syd for Evenset og Krakviken.
De største myrer i Skjerstad er Bærmyren, Ljønesmyren,
Kvigstadmyren, Jordbrurnyren, Skredvasmyren, myren vest for
Guldur aasen og Svartt’jernmyren.
Jagten skaffer nogen biindtægt i Skjerstad; hvert aar
skydes og fanges en hel del ryper; Blaanakkene i Misværfjorden
er et udmærket rypefjeld.
Ogsaa aarfugl er noksaa talrig, særlig i strøget Breivik—
Misværfjorden.
Tiur sees enkeltvis i Breivikdalføret.
Noget edderdun samles paa de i fjorden liggende holmer;
holmen Kvitingen ved Nes—Vollangaardene giver en indtægt af
edderdun og efuglæg af ca. 50 kr. pr. aar.
Oter fanges af og til.
Harebestanden er paa sine steder god.
Sælhund har især tilhold i Mjønesosen og ved Ljønesøen og
inde i Misværfjorden. Den saaes i sommeren 1901 i flokke paa
50 stykker.
Paa gaarden Utviks grund i Skjerstad forekommer
arsenik-kisførende kvartsgange i en række, strygende fra sjøen op i
høiden mod østsydøst med steilt fald; de optræder i
glimmerskifer. Gangene fører svovlkis og arsenikkis i smale striber og
enkelte mindre klumper. Den vigtigste forekomst er ved Marvik,
hvor mægtigheden er omtrent en meter.
I Skjerstad herred har kalksten og marmor stor udbredelse.
Marmoren er flere steder brugbar. Fra Kvandal er solgt marmor
til byggearbeider i Kristiania. Omkring Kvandal forekommer
en række vakre marmorsorter, saaledes lys, temmelig grovkornet
kalkspatmarmor med graa schatteringer, en rød-gul
kalkspat-marmor samt enkelte lag af citron-marmor. I Bufjeld er
hvide og graa kalkspatmarmor-varieteter. Fra den østre ende af
Bufjeld og over mod Ardalen optræder et lag af hvid, temmelig
finkornet dolomitmarmor. I det hele er det de samme
marmorvarieteter som ved Fauskeidet: hvid dolomitmarmor, citron, en
slags lovgaflmarmor; videre en hvid, graastribet kalkspatmarmor,
endelig forskjellige andre sorter lig marmoren paa Fauskeidet.
Hvorledes elvene her i Kvandal forsvinder i jorden, idet
10 — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
