Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
NORDLANDS AMT.
hus, vistnok nær den saakaldte Korshusmyren. I begyndelsen af
det 18de aarhundrede var der kun 4 tomme vægge, hvor der
hensattes lig og holdtes evangelielæsninger, naar isen hindrede
folk i at komme til kirken. Dette hus omtales som gammelt og
havde havt billeder, hvoraf to længe var i Skjerstad kirke, nemlig
jomfru Maria med barnet paa armen og døberens hoved liggende
paa et fad. I dette korslius læstes messe for de af isen
indespærrede misværinger. Maaske har der knyttet sig nogen katholsk
tro til korshuset, hvilket bevægede sognepræsten, hr. Kjeld Stub,
der betjente kaldet fra 1720—24, til at lade det rive.
Da det var nedrevet, blev der af dets tømmer opført et
stabbur paa Mohus, nabogaard til Misvær, og dette stabbur staar
endnu. En af tagfjælene er udskaaret med cirkler.
Det ovenfor omtalte mariabillede opbevaredes i Skjerstad kirke.
Da denne blev reven og en ny kirke opført i 1848, lagdes
billedet ind i et lighus paa kirkegaarden og undgik derved at
tilintetgjøres ved kirkens brand. I 1890 kom det til Tromsø museum.
Det er 52 cm. liøit og af ek. Hovedet af en helgenfigur, som
kom til museet sammen med det, er sandsynligvis det omtalte
«døberens hoved».
Ligeledes indkom rygstykket til en korstol, udskaaret paa
den ene side, opbevaret paa gaarden Sand og antagelig fra samme
korshus.
Skjerstad præstegjeld indbefattede tidligere foruden Skjerstad
og Fauske ogsaa Saltdalen, som i 1651 blev et eget præstegjeld.
Baade Saltdalen og Skjerstad hørte som vicepastorater under Bodø,
men havde egne præster. Ved reskript af 8de juni 1770
bestemtes, at baade Saltdalen og Skjerstad skulde overgaa til egne
sognekald.
Vicepastor Vincentz M. Helm (død omtrent 1750) skjænkede
til skolekassen 200 rdlr., som senere er forbrugt.
Veie. Fra Vaagan fører en vei vestover forbi Heimsletten
og Enge og over i Bodin herred, hvor den fortsætter til Bodø.
Dette er en stats vei. Fra Bodin grændse til Vaagan er den
2.67 km. lang og er bygget for statsmidler med distriktsbidrag i
aarene 1891—95, hvortil medgik 11 500 kr.
Kommunale veie. Fra statsveianlægget Kvalvaag— Vaagan.
ca. 2 km. østenfor Dalsgjerdet, gaar en til gaardene Holand og
Kaurstad nybygget 4.2 km. lang vei, som med bidrag af amtet
er udfort og vedligeholdes helt for dette distrikts regning, uagtet
1.6 km. af samme ligger i Bodin herred.
I Misværfjorden fra Kvarv indover forbi gaardene Espenes
og Hogset til Misvær gaard i fjordbunden og videre opigjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
