- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
167

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKJERSTAD HERRED.

167

Opimod Blaamandens hoie bræ er landskabet stærkt kuperet,
bakke op og bakke ned, vilde stup og megen sne. Hvor sneen
ikke ligger, gjor de graa fjelde og den sparsomme jord et
skid-dent indtryk.

Fra selve Blaamanden er faldet bråt ned i Fonndalen, og en
bræ gaar ned i dalen. Der er svære moræner og enkelte
sprækker og blændende hvide smemarker.

Blaamanden kaldes ogsaa «Kornmanden» af befolkningen
rundt omkring. Fra Bodø og Skjerstadfjorden tager denne
fjeld-knaus mod den hvide sne sig ud som en mand med en kornsæk
paa ryggen. Man siger der, at hvis kornsækken tidlig bliver
stor, nemlig hvis sneen smelter tidlig i fjeldet, saa bliver det et
godt kornaar.

Blaamandsisen er ned mod dalførerne gjennemskaaret af
sprækker, især paa ydergrændserne. Der skal efter sigende være
forsvundet flere mennesker, helst finner, og adskillige rensdyr
i isen.

Jøklen øst for Rundvatn i Sørfolden gaar lavest ned, idet
bræranden her ligger paa 727 m. o. h.

Blaamandsbræen er oftest dækket af et flere meter tykt snelag,
saa isen kun enkelte steder kommer frem i dagen. Inde paa
bræen, hvor den er flad, er ikke revner iagttaget. Østover er
ismassen nogenlunde jevn, idet den fra Blaamanden sænker sig
langsommere. Mod øst og sydøst skraaner issletterne og
sne-sletterne, saaledes henimod Olmajalosjiekijajavrre, i hvilken iseu
gaar ned. Mod nord gaar en arm af bræen ned mod Sisvatns
østlige ende i Sørfolden, hvor sand og grus har dannet et delta
i våndets østligste hugt.

Som en mægtig bræ gaar ogsaa isen ned i dalføret mellem
Kjærringa og Austtind, smelter efterhaanden i ca. 900 m.s høide
og danner en mærkelig formet fjeldsjø øverst under bræen,
hvorfra Leirelven har sit udspring. Store masser af fint slam
eller ler farver elven (Leirelven) skiddengraa, undertiden gulgraa.

Paa sydsiden ligger kanten af Blaamandsisen i en høide af
omkring 1 000 m., undertiden lidt lavere, undertiden lidt høiere;
paa sydøstsiden gaar den ned i indsjøen 01majalosjieki|ajavrre,
943 m. o. h.

Landet mellem G i k e n og Loameelven støder kun
paa en kort strækning øst for Sandnes til Langvatn. Landet
stiger ogsaa her op fra Langvatn, og paa strækningen mellem disse
to elve ligger nogle af Sulitelma værks vigtigste gruber, nemlig
Giken, Hankebakken og Ny-Sulitelma; høiere op gaar strækningen
over i det høie land, hvorpaa Sulitelmatoppene og de storre bræer
omkring disse ligger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free