Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
NORDLANDS AMT.
Fra mundingen af Giken ved Sandnes er det bråt opover
gjennem furuskog og birkeskog. Giken danner fos i fos nedover.
Her er et dobbeltfald, der vistnok ikke er meget hoit, men
temmelig lodret og med ikke liden vandmasse.
Sulitelma og Sulitelmdbræerne er tidligere omtalt (bind I, pag.
132). Imidlertid tillader indberetning fra detaljørerne ved
den geografiske opmaaling at tilføie endel yderligere oplysninger.
Sulitelma er en kreds af toppe fra Vardetoppen i vest og
østover til rigsgrændsen og mod syd til Tjeuracok og Vaknacok.
Sorte og nøgne hæver toppene sig op af den vældige
Suli-telmais, som omslutter dem paa alle kanter; den høieste top
naar op til 1913.6 m. Denne østligste og nærmest rigsgrændsen
liggende top ligger paa norsk grund, 850 m. fra grændsen. Den
er høiere end den svenske Kaisseketscok, som antoges at være
ligesaa høi, men som er 1 879.4 m. eller 34.2 m. lavere; den er
ligeledes høiere end den hidtil antagne høieste top, Stortoppen,
der er 1830 m. eller 83.6 m. lavere. Denne høieste Sulitelmatop
har intet navn og er lidet kjendt. Toppen er meget let at
bestige fra nordsiden, men er utilgjængelig fra de andre sider.
Ved en smal ryg er den forbundet med Kaisseketscok i Sverige.
Almindelig kjendt er Vardetoppen og Stortoppen, der besøges
af turister1. Disse to toppe er oftest besøgt, da de ligger
nærmere den bebyggede egn ved Furulund, og Stortoppen var hidtil
antaget for at være den høieste. Der er en smal, interessant
ryg, som forbinder begge toppe med hinanden. Denne ryg er
flere steder ikke bredere, end at man netop faar fodfæste, og
der er stupbratte fjeldvægge til begge sider. Vandringen er et
interessant vovestykke, som bliver farligt, naar man stoder paa
issvul og sne.
Vardetoppen bestiges fra vest uden vanskelighed. Fra
Vardetoppen kan man da gaa videre over ryggen til Stortoppen, eller
denne kan bestiges fra nord, og derefter kan man gaa over
ryggen til Vardetoppen og fra denne tilbage til Furulund.
Det nordligere liggende Saarjuscok adskiller sig fra de øvrige
toppe ved sine mere afrundede former ; det er en mere
sammenhængende fjeldkolos, der er som en forpost fremskudt mod nord,
ligesom Tjenracok og Vaknacok mod syd. Omkring Saarjuscok
er siderne og topfladerne dækkede med løs sten og ur, som ofte
er ganske forvitret til grus.
1 Efter Turistforeningens aarbog for 1889 er Stortoppen første gang
besteget af O. A., hvilket i Iste bind, pag. 133 er antaget at være direktøren
for Sulitelma værk O. .1. Corneliussen. Efter meddelelse fra statsadvokat
Oskar Aanderud var imidlertid han den O. A., som forst besteg
Stortoppen. medens O. A. C. i Turistforeningens aarbog for 1875: «Smaatterier
fra en reise i Nordland» er O. .4. Corneliussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
