Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJERSTAD HERRED.
171
fjelde, hele Balvaselvens dalføre forbi Kjeldvatn og Balvatn,
Beiertinder, Borvastiuder, Mjønestinder og Øvrevatns fjelde og
endelig mod nordvest og nord Blaamandens svære sne- og
ismasser.
Sydvest for Muorkijavrre ligger fjeldstrækningen Vassjavarre
med høieste punkt Vassjarok, 1281 m. høi, med en mindre bræ.
Sydvest for denne fjeldstrækning følger en dal Vassjavagge mellem
Vassjavarre og Gaskavarre, hvilket sidste fjeld naar en høide af
1167 m. Sydvestlig for dette fjeld strækker sig over rigsgrændsen
Gaskajavrre, 856 m. o. h. Nordvestlig for denne sjø naar Rottocok
1259 m. Sydlig for dette trigonometriske punkt er maalt to
andre trigonometriske punkter, Nordre Saulo, 1776 m. høit, og
Søndre Saulo, 1720 m., den sidste paa rigsgrændsen.
Saulo er et vakkert fjeld med to toppe, en nordre, som er
spids, og en søndre, som er rund. Fra Saulo sees i nord
Suli-telmatoppene med vældige snebræer omkring. I øst ligger det
vidtstrakte svenske høiland, rigt paa store indsjoer, som
Pieske-javrre med en ø midt udpaa, samt den milelange Mavasjavrre,
der snor sig halvveis rundt Saulo. Mod syd er der vakre tinder;
i sydvest Børvastinderne og Beierfjeldenes skarpe keglerække.
Ret i vest ligger havet, stængt af Lofotvæggen i det fjerne.
Værø, 27 geografiske mil borte, kan sees med blotte øie, og
Landegodes mægtige fjeldmasse. Mod nordvest ligger Sørfoldens
glimrende spidse takker.
Vest for Rottocok ligger Torrovøtn 682 m. o. h., og nordvest
for Rottocok Kjeldvatn, 520 m. o. h.
Babnielvens dal, der fra Balvatn i syd fører frem til
Langvatn i nord, danner leie for Bahnielven eller Balvaselven. Dette
er et betydeligt dalføre; mellem Langvatn og Kjeldvatn er clet
en temmelig vid forsænkning mellem Gjertrud fjeld, 862 m. høit,
og Tjalmibæle, 894 m. høit. Dalen har sterkt fald mod
Langvatn, saa elven er sterkt fossende. Mellem Balvatn og Kjeldvatn
falder dalen ikke saa sterkt, og elvens løb paa denne strækning
er mere roligt, idet den udvider sig her til større vande.
Hele denne dal har skog, og grændsen for birken gaar op
til 6 å 700 m. o. h.; men furuen er paa vei til at forsvinde, saa
den kun forekommer i enkelte spredte eksemplarer; den sidste
furu i dalen er paa indsjøen Saakis østside, 527 m. o. h.
Den nedre del af Balmielvens dalføre er frodig og rig paa
græs, og her er gode beitesmarker. Her vokser bringebær,
blaa-bær og tyttebær.
Den store Bahnijoss ved gaarden Fagerli dannes af
Balmi-elv, der er vandrig. Fossen kommer ned igjennem de rige
birk-og furulier med temmelig rig skog til baggrund. Ovenfor det
nederste fald fosser elven langt opover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
