Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
NORDLANDS AMT.
Fra Balmifossen er elven, som berørt, fossende op til
Kjeld-vatn med sine øer. Dette sidste ligger i sydsydvest for Fagerli;
adgangen fører langs med Balmielven. Fra Balvatn kan man
gaa over til Skaididalen og videre til Junkerdalen øverst i
Saltdalen, eller ogsaa lettere ned Evenesdalen i samme dal.
Kj eldvatn er fiskerigt.
Strækningen mellem Balmielven og Villumselven
støder mod nord til Langvatns sydside.
Landet paa Langvatns sydside er ogsaa steilt op til en
høide paa 600 m., men saa følger en fladere landstrækning med
indsjøer, mellem hvilke enkelte toppe hæver sig. Stigningen op
fra Langbakken afsluttes i den østlige del ved den skraaning,
som kaldes Jakobsbakken, og her ligger nogle af Sulitelma værks
gruber.
Paa høiden ved Jakobsgruben er der udsigt til et
snelandskab med Sulitelma i nord og det næsten ligesaa vældige
snefjeld Saido paa den anden side nær rigsgrændsen.
Landet er forholdsvis lavere sydlig for Vatnbygdens dal,
hvor fjeldene er mere afrundede og græsvæksten rigere end i
den nordlige del, hvor sneskavlerne og isbræerne dækker en stor
del af overfladen.
Grændsefjeld mod Saltdalen er Rosnivarre, 827 m. høit.
Rosnivarre og østskraaningen af Baldoaive i Saltdalen og den
sydlige del af Gjertrudfjeldet i Fauske har ypperlige renbeiter.
Fra Langvatn langs hele Balmidalens vestside, henimod
Rosnivarre ind mod Balvatn er der en bråt hammer, hvis fald er
mellem 100 meter længst nord og 20 å 30 ni. i dens aller
sydligste del. Denne hammer er om sommeren dækket af en
sneskavl, der ligger hele aaret.
Paa nordskraaningerne af fjeldene er mangfoldige mindre
sneskavler. Paa Rottocok, Baldoaive, Skuortacok, Aviloncok og flere
steder er og snebræer, men de er smaa.
Strækningen mellem Villumselven og
Skjer-stadfjorden stoder mod nord til den vestlige del af Langvatn,
til Sjønstaadalen og til Øvrevatn og Nedrevatn. Østlig nær
Saltdalen grændse naar fjeldet Aviloncok en høide af 1053 m.
og paa selve grændsen ligger Skuortacok, 1074 m. høit, og længer
mod nordvest, ligeledes paa grændsen, Staalberget, 1011 m.
Sydvestlig for Sjønstaa naar Sjønstaafjeld 957 m. paa grændsen
mod Saltdalen, og syd for Øvrevatn ligger Haarskolten, 532 m. hoi.
Paa sydsiden af Øvrevatn gaar en forsænkning fra Sølenvik
til Setsaa ved Skjerstadfjorden. Der er steile styrtninger ved
Øvrevatns sydlige del, og fra Lapgamfjeldet, 235 ni. høit, mod
den flade strækning, paa hvilken gaarden Moen ligger mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
