Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
NORDLANDS AMT.
Norddalsgaardene. Der har været flødet birkeved i Laaksaa, men
en mængde gik tilspilde. Laksaa var tidligere en udmærket
fiskeelv; der fanges endnu en del laks og røyr med not ved
Norddalsgaardene.
Tilløbene til Laksaa er Lilletveraa, Stortveraa, Hekleelven,
Fonnelven og Daudmandselven.
Galmijok eller Galmielven er en fjeldelv, der næres fra sne og
sneskavler i Galmidalen. Den har meget forskjellig vandmængde. I
snelosningen kan den ikke passeres før øverst oppe, nordvest for
Rødtind, hvis der ikke enkelte steder længere nede ligger
«snebroer». Om sommeren kan den paa grund af den stærke strøm
forst passeres ovenfor den øverste fos paa styrtningen mod Osbak.
Udover styrtningen deler den sig i flere arme, over hvilke
jernbanen gaar paa jernbroer i ét løb. Bunden er dels smaasten
eller fuld af store stene.
Rupsijok er større end Galmijok. Den kan som regel ikke
passeres; den kommer fra Blaamandsisen. Den fører skiddengult
vand. Rupsijok danner en pragtfuld fos.
Gikenelv kommer fra de paa sydostsiden af Blaamandsisen
liggende vande, Øvre og Nedre Tuoldagopjavrre, 804 og 806 m. o. h.
Den falder i Langvatn i fos og stryk, og dens fald er udnj-ttet
af Sulitelma værk.
Loameelven kommer fra de store vande Muorkijavrre og
Loamejavrre og er en betydelig og vandrig elv. Fra Loameelven
er bygget en afløbsrende, gjennem hvilken endel af vandmassen
føres over i Gikenelven, hvis vandkraft udnyttes i gruberne.
Rundt Langvatn er adgangen til vandkraft meget rig.
Balmielven kommer fra det store Bal vatn, der er meget stort,
vistnok over 20 km.2 Balmielveu er om sommeren vandrig og
har i sit nedre løb temmelig sterkt fald. Bredden varierer fra
30 til 40 m. og op til 200 m.; dybden er variabel, men den er
sjelden saa liden, at den kan vades.
Over Balmielven er 3 broer, en lige ved udløbet i
Langvatn, en lidt høiere oppe og en gangbro over en af armene ved
udløbet af Kjeldvatn.
Balmielven danner mange fosser paa sit løb.
Lige ved Balmielvens udløb i Langvatn er en elektrisk
kraftstation til anlæggene ved Sulitelma værk.
I elven er der i Kjeldvatn og i Balvatn bygget
reservoir-damme ; men der kan ogsaa bygges reservoirdamme i de store
vande Torrovøtn, Gulitisjavrre,. Nennajavrre med andre vande, som
har afløb til Balmielven
I elven flødes af og til ved ned til Langvatn.
Elvebredderne er mange steder bratte, saa der dannes utilgjængelige
hammere langs elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
