Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAl’SKE HERRED.
179
mandsisen gaar netl i vandet, og store st,ykker af bræen flyder i
vandet som smaa isbjerge. Isen gaar aldrig helt bort, men om
eftersommeren er gjerne den østre bred isfri, og der gaar ogsaa
ellers flere raaker ude paa vandet; isen er da meget blød, om
den end kan passeres af fodgjængere mellem raakerue.
Loamejavrre og Muorkijavrre har tilsammen en længde af
omtrent 11 km. Loameelven udnyttes af Sulitelma grubeselskab,
og Loamejavrre er derfor opdæmmet til regulering af
vandføringen i elven. Paa de høitliggende vande Loamejavrre og
Muorkijavrre gaar isen først bort i slutningen af juli. De
fryser til igjen i de første dage af september.
Baad kan uden vanskelighed af to mand bæres over det smale
eid mellem begge vandene. Bredderne er ellers godt farbare.
Vandene i denne egn er døde vande, de høiere er hele
aaret isbelagte.
Isen paa elve og vande letter i disse trakter færdselen i høi
grad, de vande selvfølgelig undtagne, hvor der gaar dampskibe.
Kjeldvatn blev i 1905 helt isfrit forst i begyndelsen af juli
maaned; det lægger sig sædvanlig i oktober maaned.
Langvatn er 11 km. langt fra østenden til vestenden. Paa
Langvatn fores Sulitelma værks malm til Hellarmoen fra
Sandnes, Fagerli og Furuhaugen i store pramme, der slæbes af
dampbaade. Ved Langvatns vestende er der bygget en dam til
regulering af vandstanden.
Langvatn pleier være aabent til henimod jul; det gaar op i
mai eller juni; men før denne tid pleier man sprænge isen,
forat transport af malm kan begynde.
Den tid, da vandene lægger sig om høsten, og den tid, da
isen gaar op om vaaren, er en vanskelig tid, da man hverken
kan benytte baad eller slæde. Sædvanlig er trafiken over
vandene indstillet en uges tid høst og vaar af den grund.
Nedrevatn i Norddalen har skogklædte bredder, især i syd for
vandet er der låve smaahøider og myrer, den nordre bred stiger
steilt op til Hekletind. Den østlige bred er flad og sandet. Der
er ikke fisk.
Mellemvatn har låve bredder med birkeskog. Det ligger
langt borte fra de beboede strøg.
Det samme gjælder i endnu høiere grad om Øvrevatn, som
har meget steile bredder under høie fjelde, især paa den østlige
og sydlige side er der store stenurer. Bredderne er uden skog.
Valnesfjordvatn kan næsten betragtes som hørende til havet,
da sjøen meget ofte gaar op i det, saa vandet som regel er meget
brakt. Ved høi vandstand og lav vandstand i havet er det dog
ganske ferskt. Endel fisk, særlig laks, gaar op i Valnesfjordvatn,
men noget nævneværdigt fiske foregaar ikke der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
