- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
183

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FAl’SKE HERRED.

183

Der er ingen norske flytfinner.

Flytfinner har faret slemt frem i birkeskogen ved Tveraamo.
Ovenstaaende stammer af et par meters høide viser, hvordan
finner om vinteren har hugget.

Skogen er birk, blandet med asp, or, rogn, selje og noget
hæg. Enkelte steder er der furu, saaledes paa Øineshalvøen og
i lien fra Kluugset og nordover. Baade furu og birk har
tidligere vokset længere opover end nu.

I det hele taget synes skoggrændsen at gaa nedover fjeldet,
saaledes i Lille Tokdalen, hvor skogen tørker bort.

Furuskogen synes at dø ud, selv paa steder, hvor der ikke
er hugget.

Finneidet og Knuvik har lidt furuskog.

Skogen omkring Langvatn lider meget af rostrøgen fra
smeltehytten i Fagerli, saa den lidt efter lidt dør ud.

Omkring Ijangvatn samt i Balmidalen voksede skogen tæt og
frodig.

Til Tveraamo hører en skog af birk og furu paa aassiderne
øst for gaarden. Der sælges hvert aar birkeved. Birkenæver
sælges til tagtækning og bark til garverierne.

I Norddalen er ikke saa lidet birkeskog. Omkring bredderne
af Mcllemvatn, især øst for vandet, er der en del stor skog
af birk og asp ; men den ligger afsides.

Ved Granhei, hvor der før fandtes nogle grantræer, er der
nu ingen gran mere.

Paa Gublinakkens øst- og nordside er der ikke saa lidet asp
af ganske betydelige dimensioner.

Der er birkeskog nok til forbruget. Der sælges lidt ved;
før solgtes der ved til Lofoten og Bodø.

Bygningstømmer og skaaren og hovlet last kjøbes.

Middelprisen pr. meterfavn brændeved i bygden var i 1900
for birk 12 å 13 kr.

Myrer. Over Fauskeidet strækker sig sammenhængende
myrer under gaardene Fauske, Hjemaas, Grønaas og Rødaas;
arealet angives til 25 000 maal. Disse myrer er som regel
bløde, saa de selv i tørre sommere ikke overalt er farbare.

Stormyren paa Fauskeidet ligger i den søndre del ved veien
paa 34 m. og mellem Tortenli og Medaas paa 33 in. o. h.

Myren nordenfor Kvitblikvatn er stor og dyrkbar.

Med noget arbeide lader store dele af myren paa Fauskeidet
sig lægge tor. Nedenfor marmorbruddene er der afgrøftet og
tørlagt et stykke land og kjørt ler paa, og her er blevet gode
agerstykker, hvor der tidligere var blød myr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free