- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
185

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FAl’SKE HERRED.

185

Maaren er ikke sjelden. Der fanges undertiden maar i
stokke.

Ræven er ikke talrig.

Hare er der nok af.

I Klungsetviken holder kobben til, tildels i flokke paa
stenene i Røvikleira og Klungsetleira.

Elg er i 1904 seet i nærheden af Kjeldvatn ; dette var
sandsynligvis elge fra de store skoge i svensk Lappmarken ; den er
nu forsvunden.

For Sulitelma kobberværk anlagdes, var der om Langvatn og
i Balmidalen rigt dyreliv og fugleliv.

Tiur er der endnu omkring Langvatn, men den er nu meget
sjelden og vil vistnok forsvinde.

Der er ikke saa lidet aarfugl.

Maaser lægger æg om vaaren, før sneen er gaaet bort, paa
en liden holme i Nedrevatn. Ungerne bliver udover sommeren
ved dette vand og trækker først henimod vinteren tilhavs. Om
vaaren kommer de saa tilbage.

Der er ørn, høg, falk og ravn; særlig er høgen og
falken talrig.

Musvaagen er hyppigst forekommende; den fraadser ogsaa
i de overalt vrimlende lemæn.

Fjeldrypen og skogrypen er det vigtigste madnyttige
fuglevildt. I Fauske solgtes før op til 4 000 å: 5 000 ryper om
aaret.

, Jagten indskrænker sig til rypejagt og harejagt, der
væsentlig drives af finnerne, samt af befolkningen ved Langvatn.

Fiskeri. Der reiser ikke saa mange til Lofoten nu, kun
et par baade om aaret. Mange har istedet arbeide ved
Sulitelma kobberværk.

Fisket i Skjerstad/jorden er ikke betydeligt. Der fiskes sild,
torsk, smaasei, sjøørret og laks. Torsk kan fiskes til det
daglige behov.

Kokefisk er der almindelig at faa i fjorden, torsk, hyse, uer,
kveite og laks.

Silden gaar af og til ind i Nedrevatn. Med indgaaende
strøm ved Finneid kan af og til fiskes smaasei i Nedrevatn.

Stditelma kobberværk. I Vatnbygden omkring Langvatn ligger
forekomster af kobberholdig svovlkis, som ved sin udstrækning
og sin gehalt af kobber har givet anledning til en betydelig
bergværksdrift og hyttedrift, saa at landets største og for tiden
mest indbringende bergværk ligger der. Sulitelma kobberværk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free